TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Østjylland

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget

Både erhvervslivet, underholdningsbranchen og sportsverdenen tripper efter at få taget coronapasset i brug.

Smukfest 2019
Foto: Ritzau Scanpix
  • Mille Stilbjerg Dyhr & Mette Stender Pedersen
tv2.dk
03. mar 2021, kl. 07:52
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De danske eksportvirksomheder skriger på det.

Det samme gør festivalbranchen og sportsverden i Danmark.

Det coronapas, der skal bidrage til at åbne Danmark og verden op igen.

- Det er for dårligt, at der ikke sker mere, siger Ulrik Dahl, der er CEO i Danish Export Association, til TV 2.

- Vi har mange medlemmer, der henvender sig, og spørger "hvad sker der?" og "kan I gøre noget?".

Coronatest gennem næsen
Læs også:
COVID-19 live: Stor risiko for indlæggelse ved Delta-variant

Den samme frustration breder sig i festival- og koncertverden.

- Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget, siger Esben Marcher, der er sekretariatschef i Dansk Live.

- Vi vil gerne i gang med at planlægge festivaler og koncerter, men afventer svar på hvordan. Processen med coronapas skal gerne speedes op.

Leverandører er klar

Det er i dag en måned siden, at regeringen sammen med Dansk Erhverv og Dansk Industri lancerede udviklingen af et digitalt coronapas.

Et pas, der skal "bidrage til en gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig genåbning", som regeringen skrev i en pressemeddelelse den 3. februar.

TV 2 har kontaktet både Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen, der er tovholdere på projektet, for at høre, hvor langt de er i arbejdet med at udforme coronapasset.

Det er allerede nu muligt at hente et coronapas på sundhed.dk, der kan dokumentere, at man er vaccineret. Men det er langt fra den digitale løsning, som regeringen har varslet.

- Vi arbejder på højtryk på den komplette og fuldstændige løsning for coronapasset, svarer Finansministeriet i en mail til TV 2.

020321 Genåbning REAX ILVA ATT 19.30 Still
Læs også:
Genåbningskrav vækker frustration hos store butikker: - Det giver ingen mening

Den seneste måned har flere virksomheder meldt sig som kandidater til at udvikle det danske coronapas.

En af dem er IBM, der i går tirsdag var til det første møde med Digitaliseringsstyrelsen om coronapasset.

- Vi er klar, har fremvist en demo og processen er nu i fuld gang, siger Martin Lennards, der er ansvarlig for IBM's forretning inden for den offentlige sektor i Danmark, til TV 2.

Også e-boks har meldt sig som leverandør og fortæller TV 2, at man er klar til at gå i gang med et coronapas.

Frustration på Christiansborg

Imens er arbejdet med coronapas i fuld gang i andre lande.

Israel har allerede taget et coronapas i brug, som kan give adgang til for eksempel koncerter og hoteller. Her kan vaccinerede borgere downloade en app med et grønt pas, som de kan vise frem, når de bliver bedt om det.

Torsdag i sidste uge sagde den tyske kansler Angela Merkel, at et vaccinationspas i EU skal være klar i løbet af tre måneder. Og i går oplyste kommissionsformand Ursula Von der Leyen, at EU-kommissionen forbereder et lovudspil i løbet af marts.

20200921-122008-L-1920x1280we
Læs også:
Tæt tåge over Østjylland: - Kør forsigtigt

På Christiansborg savner man derfor også svar på, hvor langt regeringen er med det annoncerede coronapas.

- Der sker ikke noget, og det ærgrer mig, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører hos De Konservative.

- Jo før, jo bedre. Erhvervslivet sukker jo efter aktiviteter.

Samme melding kommer fra de De Radikale.

- Jeg forstår det ikke, og det er frustrerende, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

- Vi har en række bekymringer og en pæn portion skepsis over for ideen. Men indtil videre er vi slet ikke blevet spurgt, fortæller han.

tv2.dk
  • Corona har afsløret store svagheder i sundhedsvæsnet, siger Mette F.
  • Flere kan nu få tilskud til nye vinduer og varmepumper
  • Storcentre og butikker finder smutveje til genåbning: - Det er ikke en protest, det er af nød
facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok