To rumænere anholdt og sigtet for villa-indbrud
Sydøstjyllands Politi har anholdt to rumænske mænd, der bliver sigtet for fire villa-indbrud i området omkring Silkeborg
To rumænere på henholdsvis 22 år og 27 år er anholdt og mistænkt for flere indbrud i villaer. Det oplyser Thomas Hald, politikommissær hos lokalpolitiet i Silkeborg, til TV MIDTVEST.
- Onsdag klokken 09.00 blev de to rumænske mænd anholdt ved Skanderborg, og de vil i løbet af torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, siger Thomas Hald.
Læs også
I løbet af onsdag i tidsrummet 07.30 til 10.30 modtog Sydøstjyllands Politi fire anmeldelser om villaindbrud i Silkeborg-området.
Politikommissæren kan ikke udelukke, at de to rumænere har stået bag flere villaindbrud i regionen. Han opfordrer derfor alle, der har haft uventede gæster, til at melde indbruddene med det samme.
Politiet har ikke før været i kontakt med de anholdte.