Jægerforbund vil skyde beskyttet bæver – voksende bestand er argumentet
I EU er bæveren beskyttet på samme måde som ulven. Men med en voksende bestand vil Danmarks Jægerforbund på sigt have tilladelse til at jage bæveren.
En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at den jyske bæverbestand er vokset og tæller op mod 270 individer. Derfor vil Danmarks Jægerforbund have tilladelse til at drive jagt på bæveren.
18 bævere blev genudsat i Flynderå-systemet i 1999, og det har altså gjort, at bestanden er vokset sig stor.
- Når en bestand som bævere begynder at vokse, så er det naturligt at begynde at tale om jagt. Indtil jagten kan indføres, laver man selvfølgelig regulering, men på sigt skal vi have en helt bæredygtig jagt på bævere i Danmark, siger formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.
Miljøstyrelsen forventer, at bæveren i Jylland senest i 2025 opnår en såkaldt "gunstig bevaringsstatus". Det er her, hvor der også afrapporteres til EU, at Danmarks Jægerforbund ønsker lovgivningen ændret.
I den danske natur rydder bæveren ud i krat og skaber på den måde nye vådområder til insekter, fugle, padder og andre arter på den måde kan trives.
- Lov kan laves om
Der er bare ét problem for de danske jægere, som ønsker at drive jagt på bæveren: Den er totalfredet og beskyttet af EU’s habitatdirektiv.
Det er det, Claus Lind Christensen vil lave om på.
- Bæveren er beskyttet på samme måde, som ulven er. Det besluttede man, da man skrev habitatdirektivet. Nu er bæveren vokset, og så giver det sig, at man skal ændre direktivet. Hvad mennesker har skrevet, kan mennesker også lave om, siger formanden.
Han slår dog fast, at tiden til jagt på bæveren ikke er endnu.
- Men det bliver den. Bæveren vokser i tal, og derfor er det rettidig omhu nu at begynde at diskutere og lave lovgivningen om – specielt når vi taler EUlovgivning. Der skal vi ud i god tid.
Bæveren bidrager til biodiversiteten herhjemme, men for nogle skaber den problemer.
Problem-bæver
For når bæveren lever i den danske natur, kan den få vandløb til at løbe over, så områder oversvømmes, og den fælder træer, som kan være uhensigtsmæssigt.
Det har en biolog fra Danmarks Naturfredningsforening tidligere udtalt.
Her henviser Danmarks Naturfredningsforening til, at man derfor regulerer arten. Men det er ikke nok for Danmarks Jægerforbunds formand.
- En problembæver kan man fjerne ved regulering, men ved den egentlige bestands regulering, som kommer senere, taler vi om jagt, fastslår han.
For Claus Lind Christensen er det naturligt at drive jagt på dyr som bæveren, når bestanden bliver talrig nok.
Hvis det bliver tilladt at jage bævere, kan kødet spises, ligesom skindet kan bruges til tøj.
- Vi synes, at det er helt naturligt med et dyr som bæveren, når den bliver talrig nok, at udnytte den til jagt
- Jager vi bævere, tager vi dem selvfølgelig med hjem. Bæveren kan spises, og den har et fantastisk skind, som kan bruges som trofæ eller beklædning.
TAL OG FAKTA OM BÆVEREN
- Bæveren er fredet og beskyttet af EU's habitatdirektiv.
- I alt 18 bævere blev i 1999 genudsat i Flynderåsystemet i Vestjylland. I Nordsjælland blev der i 2009-2011 udsat 23 bævere.
- Ved at bygge dæmninger og gnave sig igennem træer, er bæveren med til at skabe småsøer, lysninger og dødt ved, der giver gode betingelser for andre arter.
Kilde: Miljøstyrelsen