Den uønskede marmorkrebs har klonet sig selv
I februar blev en marmorkrebs fundet i Karup Å. Siden da er den blevet holdt i fangenskab i Silkeborg, men nu har den formeret sig.
Det var dårligt nyt for den danske natur, da en marmorkrebs i februar blev fundet i Karup Å nær Skive. Det var første gang, at marmorkrebsen blev fundet i Danmark.
I andre lande har krebsen dog gjort stor skade på naturen, da den kan befrugte sig selv og æder næsten alt på sin vej, så siden da er den holdt i fangenskab på Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg. Nu er det så lykkedes den at klone sig selv og dermed få seks unger.
Læs også
- Hvis ellers de bliver ved med at producere fejlfrie kloner derudaf gennem generationerne, så er der tale om den ultimative invasive art. Hvis først den får fat i vandløbene ude i Danmark, så er det fuldstændig håbløst at stoppe den igen, siger Morten Vissing, der er zoolog hos Aqua Akvarium og Dyrepark.
Utrolig mystisk
Marmorkrebsen er en mellemstor krebseart, der har et markant mønster på skjold og hale. Krebsen er på EU's liste over særligt uønskede arter, fordi den breder sig hurtigt og er ødelæggende for naturen.
Siden februar er den blevet observeret på Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg, og nu er det så lykkedes den at klone sig selv.
- Man har set mange mærkelige ting, men det her er noget af det, der slår alt. Det er jo ikke et dyr, som findes naturligt. Man har taget nogle dyr ind fra naturen, og så har man avlet på farver og størrelser. Så er man nået frem til en art, hvor der i dag kun findes hunner, og de er så i stand til at klone sig selv. Det er utrolig mystisk, fortæller Morten Vissing.
Marmorkrebsen er den eneste krebseart, man ved, formerer sig ubefrugtet.
Kan ikke bekæmpe signalkrebs
På TV2 ØSTJYLLAND har vi tidligere fortalt om problemerne med en anden invasiv krebseart, signalkrebsen. I 10 år er signalkrebsen blevet bekæmpet i Alling Å på Djursland. Alligevel bliver det forhadte dyr ved med at sprede sig.
- Vi har nu været i gang i 10 år, og resultatet er ikke opmuntrende, har Hanne Wind-Larsen, biolog i Randers Kommune, tidligere fortalt.
Efter 10 års kamp mod den invasive signalkrebs må man nu sande, at den ikke er til at bekæmpe.
- Bekæmpelsen af signalkrebsen har vist sig at være meget større udfordring, end vi havde forventet, sagde Knud Erik Vindum, der er tidligere fiskemester fra Danmarks Center for Vildlaks, i august sidste år.
Fiskene lider på grund af krebsen
Det er fiskebestanden, som lider under den nordamerikanske krebseinvasion. Den invasive krebs blev første gang spottet i åen tilbage i 2005.
Siden 2009 har 25 frivillige i samarbejde med Randers Kommune arbejdet for at bekæmpe skalddyrene.
Læs også
I en periode på ti år har de tømt cirka 200 krebseruser hvert år fra april til oktober for at redde fiskene og plantevæksten på bunden i åen.
- Vi håbede, at vi kunne reducere bestanden ved effektiv bekæmpelse, opfiskning, udsætning af rovfisk og flodkrebs. Det viste sig desværre, at det ikke var nok, sagde Knud Erik Vindum i august.