VIDEO: Se det rørende gensyn mellem dyrepassere og næsehorn

To dyrepassere fra Ree Park kørte efter arbejdstid til Tjekkiet for at besøge deres gamle ven næsehornet Mandela.

- Det var helt fantastisk. Man bliver lige bekræftet i, hvor meget man savner ham til hverdag.

Rune Konge og Nicklas Godtfredsen arbejder begge i Ree Park på Djursland. Torsdag efter arbejde drog de afsted for at besøge en gammel ven.

- Vi tog afsted i går klokken 14, da jeg var færdig med kameltræk i parken. Så smed vi os i bilerne og kørte til Dvur Kralové (Tjekkiet red.), fortæller Rune Konge til TV2 ØSTJYLLAND.

Dyrepasserne Nicklas Godtfredsen (tv) og Rune Konge (th) tog afsted til Tjekkiet lige efter arbejde i Ree Park Safari på Djursland.
Dyrepasserne Nicklas Godtfredsen (tv) og Rune Konge (th) tog afsted til Tjekkiet lige efter arbejde i Ree Park Safari på Djursland. Foto: Privatfoto

Turen tog næsten 13 timer, så de ankom omkring klokken 2 i nat. Her til morgen kunne de så endelig møde deres gamle ven – det sorte næsehorn Mandela, som lige nu er i Dvur Kralové.

- Vi kommer gående, og der står Mandela ude i sin gård sammen med de to hunner, som han skal til Afrika med, fortæller Rune Konge.

VIDEO: Dyrepasserne havde svært ved at holde begejstringen tilbage, da de møder Mandela igen.

Og selvom Mandela til at begynde med trak sig lidt væk, så kom han over til sine gamle dyrepassere lidt efter.

- Så gik der et minut, og så kom han hen. Og så var han den gode gamle Mandela, som vi kender ham med en lille modenhed i sig, fortæller Rune Konge.

quote Han er et exceptionelt nemt næsehorn. Og han er så kærlig, og det savner man rigtig meget.

Rune Konge, dyrepasser, Ree Park Safari.

Gensynsglæden fra dyrepasserne var da også kæmpe stor.

- Han er et exceptionelt nemt næsehorn. Og han er så kærlig, og det savner man rigtig meget.

Mandela skal føre arten videre

Mandela er født i Ree Park, men skal sættes ud i en naturpark i Rwanda. Her skal han være med til at bringe sine gode gener tilbage til det oprindelige habitat, da det sorte næsehorn er udrydningstruet.

- De dyr vi har i parken – for en stor del af arterne – har vi alene som en levende genetisk bankbog. Som indehaver af den bankbog skal vi sørge for, at generne formerer sig, og at der bliver flere og flere repræsentanter for den art, har direktør i Ree Park, Jesper Stagegård, tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Det var en grædefærdig dyrepasser Nicklas Godtfredsen, der i november sidste år tog afsked med Mandela.

Det sorte næsehorn er meget truet.

I alt eksisterer der kun 5.000 sorte næsehorn i naturen, mens krybskytter skyder omkring tre næsehorn om dagen.

Men Mandela, og de to hunner han skal sammen med, vil være i sikkerhed for krybskytter i naturparken i Rwanda.

- Det er meget velbevogtet område. Den ene del er omgivet uigennemtrængelig sump, som beskytter parken, og den modsatte side af parken bevogtet af rangers, der er svært bevæbnede, fortalte Jesper Stagegård.

Det sorte næsehorn Mandela blev født i Ree Park nytårsnat 2015 som den første af sin art i Skandinavien.
Det sorte næsehorn Mandela blev født i Ree Park nytårsnat 2015 som den første af sin art i Skandinavien.

Knytter tætte bånd med de store dyr

Selvom de tog dyrepassere Rune Konge og Nicklas Godtfredsen til dagligt arbejder med mange dyr, så er det de helt store, som de knytter et ekstra tæt bånd til.  

- Vi arbejder med mange dyrearter og har et tæt bånd til dem. Men de større dyr kræver lidt mere opmærksomhed og arbejde, så du får automatisk et tættere bånd til dem, fortæller Rune Konge.

quote Det er en stor følelse i maven at kunne kigge på ham og se ind i øjnene på ham. Og så ved man, at det ikke varer længe, før han render rundt nede i Afrikas <em>bush</em>.

Rune Konge, dyrepasser i Ree Park Safari.

Og så er Mandela et nemt næsehorn at passe, som man nemt kommer til at holde af.

- Det er en stor følelse i maven at kunne kigge på ham og se ind i øjnene på ham. Og så ved man, at det ikke varer længe, før han render rundt nede i Afrikas bush, siger Rune Konge.

Planen er, at Mandela og de to hunner skal til Rwanda i slutningen af juni. Nicklas Godtfredsen har tidligere fortalt, at han skal derned og besøge ham.

- Min opsparing kommer til at gå til en ferie i Afrika. Jeg skal helt klart ned at følge op på ham, fortalte Nicklas Godtfredsen til TV2 ØSTJYLLAND i november, da Mandela tog afsted til Tjekkiet.

Nicklas Godtfredsen og Mandela i Tjekkiet. 
Nicklas Godtfredsen og Mandela i Tjekkiet.  Foto: Ree Park Safari

Den samme plan har dyrepasser Rune Konge, når den tid kommer.

- Ja, det her er sidste gang, vi ser ham inden Afrika, men planen er, at vi skal ned og se ham i Rwanda.

Når de sorte næsehorn kommer til Afrika, så vil de have noget tid til at vænne sig til omgivelserne, inden de helt bliver lukket ud i nationalparken.

Rune Konge og Nicklas Godtfredsen bliver i Tjekkiet hos Mandela indtil søndag, hvor de så skal tilbage og på arbejde igen i Ree Park.

VIDEO: Den 20. januar i år fik Mandela en lillebror i Ree Park. Hunnen Bashira, som også er mor til Mandela, fødte M´Baku på 52 kg. Se vider

Det sorte næsehorn

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 20.47.25

Malene fik ikke institutionsplads i nærområdet: Skal køre halvanden time ekstra om dagen

Charlotte Broman Mølbæk SF

Politiker går ind i sag fra Randers om lange ventetider

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Aarhusiansk restaurant laver finte for at omgå regel om bordbestilling

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

øl alkohol bar værtshus fadøl

Partier vil afskaffe "fjollet" regel på restauranter og barer inden genåbning

Billede 17.04.2021 20.48.44

Biltræf endte med 70 sigtelser

Dagens mest læste