70 års fødselsdag: Vi er den ældste midlertidige lufthavn
Lufthavnsdirektør Peter Høgsberg byder i dag indenfor til fejring af lufthavnen i Tirstrup
Det er en festdag i Aarhus Lufthavn fredag, for i dag kan stedet fejre sin 70 års fødselsdag. Direktøren benytter lejligheden til at gøre status og glæde sig over, at lufthavnen stadig er der.
- Vi er nok den ældste midlertidige lufthavn, men jeg mener, vi har nået et stabilt leje nu og er i bedring, lyder det fra lufthavnsdirektør Peter Høgsberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs også
Han medgiver, at lufthavnen i lang tid har været i en turbulent periode.
- Men jeg sagde, at vi nåede bunden sidste år, og nu bevæger vi os opad. Lufthavnen går en lys fremtid i møde, mener Peter Høgsberg.
Direktøren bruger altså dagen på at gøre status, og nu skal der så efter blandt andet diskussioner om en ny lufthavn tættere på Aarhus kigges fremad.
- I dag er det oplagt at kigge på, hvor vi var engang, hvor vi har været, og hvor vi skal hen. Det er en skillefase, siger lufthavnsdirektøren.
Du kan se hele interviewet med ham øverst på siden.