53-årig mand vil tilstå "Ebeltoft-drab"
Britt Palmgren blev dræbt efter at have fået skåret halsen over. Nu vil hendes 53-årige mand tilstå drabet.
50-årige Britt Palmgren blev den 22. januar i år dræbt foran sit hjem i Ebeltoft. Og nu vil hendes 53-årig mand tilstå drabet. Det bekræfter mandens advokat, Mette Grith Stage, over for TV2 ØSTJYLLAND.
Manden blev anholdt på drabsdagen, men har indtil nu nægtet sig skyldig i drab, men erkendt vold med døden til følge.
Læs også
Britt Palmgren afgik ved døden efter adskillelige knivstik og efter at have fået skåret halsen delvist over.
Står til lang fængselsstraf
Sagen mod den 53-årige mand er berammet til den 10. oktober. Her forventer Mette Grith Stage, at det bliver en tilståelsessag, hvis anklageren vælger at acceptere mandens forklaring.
Og hvis manden bliver dømt for drab, er der lange udsigter til, at han kommer på fri fod igen.
Læs også
- Det er en meget alvorlig sag. Når vi taler om drab lægger det nogenlunde fast på 12 års fængsel, plus eller minus. Så er det klart, at mit job som forsvarsadvokat er at skaffe min klient den lavest mulige straf, siger Mette Grith Stage.
Den 53-årige mand er udover drab også tiltalt for drabsforsøg og vold.
Var direktør i stort firma
Britt Palmgren var inden sin død direktør i virksomheden Palmgren Erhvervsrengøring.
Læs også
Hun drev firmaet sammen med sin 53-årige mand - der nu er anklaget for drabet på hende.
- At det er så tæt på, det er fuldstændig urealistisk. Jeg har ikke rigtig ord for det. Man bliver chokeret, når det er så tæt på, og det er ens tidligere chef, sagde Line Thybo Møller, der er tidligere ansat i Palmgren Erhvervsrengøring, kort efter drabet.
Læs også
En anden tidligere ansat var også påvirket over hændelsen.
- Det skræmmer mig helt vildt. Det giver en mærkelig følelse i kroppen. Man bliver påvirket af det, bestemt, sagde Line de Laurent dengang.