Nyt lækkert byhjerte indviet i Ry

Levende musik, udeservering og en hyggelig cafe. Søndag blev en ny helårssikret torvehal indviet med fest og farver i Ry.

Der var musik og glade dage i Ry søndag, hvor en tre uger lang fejring tog sin begyndelse.
150 år er der gået siden det allerførste tog kørte ind i Ry og i anledning af jubilæet kunne en spritny helårssikret torvebygning ved siden af den gamle stationsbygning også indvies. 

Udover at give tag over hovedet til handlende på torvet, giver bygningen også mulighed for at afholde koncerter og foredrag. 

Mange var mødt frem for at fejre indvielsen af den nye torvehal.
Mange var mødt frem for at fejre indvielsen af den nye torvehal.

Dét glæder byens unge.  

- Torvehallen kommer til at betyde rigtig meget. Jeg håber, den kan blive brugt i mange sammenhænge. Meningen er, at vi skal have arrangementer og koncerter i weekendener, så kan vi få gang i byen, siger Anton Vind på 18 år, der er musiker og bor i Ry til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Jeg tror, det her gør det sjovere at være i Ry. Både for unge og gamle. 

Borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer holdt tale og klippede snoren til den nye torvehal.
Borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer holdt tale og klippede snoren til den nye torvehal.


Imponeret borgmester

Det var borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer (S), som klippede snoren til den nye torvehal og han roste ry-boerne for deres store arbejde i forbindelse med projektet.  

- Der er rigtig mange steder, hvor man slås med at midtbyerne bliver stille. Der er ikke så mange arrangementer, butikkerne må dreje nøglen om, der er ikke nogen frivillige, sagde borgmester Frands Fischer (S) i sin tale inden den røde snor blev klippet.

- Jeg er imponeret over de mange frivillige kræfter, der har fået skabt Torvehallen i kombination med værdifuld ekstern finansiering. 

Både unge og gamle var ude for at nyde stemningen og det fine vejr.
Både unge og gamle var ude for at nyde stemningen og det fine vejr.


Skaber liv

Det er Realdania, som sammen med Kvickly Ry har finansieret størstedelen af Torvehallen, der har været undervejs siden Ry Posthus lukkede i 2005. Posthuset lå nemlig centralt placeret ved siden af stationen. 

Og derfor var det særligt vigtigt, at udnytte grunden bedst muligt, mente en stor gruppe borgere. 

Lone Nielsen har en guldsmed i det centrale Ry og er samtidig Formand for Ry City. Hun håber, at den nye torvehal, som kan bruges både sommer og vinter, vil sikre endnu mere liv i byens hjerte. 


- Torvehallen er med til at skabe liv og atmosfære. Jeg tror på, at den får folk til at blive i byen og også få gæster til at komme, siger Lone Nielsen. 

- Det giver et løft til byen. Torvehallen er et smukt vartegn og ikke noget man ser så mange andre steder. 

Fitness Horsens

Stor utilfredshed med lokal nedlukning: Borgmester vil have kigget på reglerne

Skærmbillede 2021-05-09 kl. 13.45.53

play Landsby plaget af hensynsløse bilister: - I går var det helt vanvittigt

Sommer

Trods regn- og tordenbyger: Mandag kan blive årets første sommerdag

Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

Dagens mest læste