Efterskoleelever sagde farvel igen: Denne gang for alvor

Eleverne på Efterskolen Ådalen sagde i dag farvel til hinanden for anden gang på kort tid. Uden knus og kram.

De er nærmest lige blevet genforenet, og lørdag skulle de så sige farvel til hinanden igen. 

Eleverne på Efterskolen Ådalen i Hørning har haft et noget anderledes ophold end normalt, da coronaen pludselig lukkede landet ned og sendte eleverne hjem til forældrene. 

Lørdagens afslutning på Efterskole Ådalen stod på mange måder stadig i coronaens tegn. Eleverne måtte nemlig hverken kramme hinanden eller deres lærere. 

- Det bliver faktisk lidt trist for jeg gad godt at kramme alle mine veninder og venner, siger Christine Knudsen, der er elev på Efterskolen Ådalen. 

VIDEO: Kom med til sidste skoledag på Efterskolen Ådalen. 

Rystet sammen i små grupper

Når Christine Knudsen kigger tilbage på coronanedlukningen og dens betydning for hendes efterskoleår er det med bladede følelser. 

- De første to uger, tænkte jeg, at det var fint nok, og der havde jeg brug for en lille pause. Så blev det udskudt en måned, og så ville jeg gerne tilbage, siger hun. 

Da eleverne så kom tilbage på skolen, måtte de ikke have tæt fysisk kontakt, og de var primært sammen i mindre grupper. 

- Det er ikke efterskole, så det havde jeg ikke rigtig lyst til, siger Christine Knudsen. 

Hun fortæller dog, at de nye regler på efterskolen også førte noget godt med sig for den lille gruppe af personer, hun delte sin sidste tid på skolen med. 

- Normalt så snakkede vi ikke så meget sammen, men vi er blevet rigtig tætte, og vi kan snakke om alt nærmest nu, siger Christine Knudsen. 

Alt i alt - og på trods af flere måneders pause i efterskoleopholdet - føler Christine Knudsen, at hun har fået noget ud af sit år på efterskole. 

- I starten der var jeg lidt mere indelukket og havde det bedst med at være alene. Nu vil jeg helst gerne være sammen med og være ude sammen med alle andre elever, siger hun. 

Afslutningen på Efterskolen foregik med få personer i lokalet. 
Afslutningen på Efterskolen foregik med få personer i lokalet. 
P1000608

Politiet bekræfter: 20-årig død efter brutalt overfald

Lilleøre

God nyhed til pendlere: Ny færge sejler igen tirsdag

Design uden navn

Stigende smitte lige før turistsæsonen: Kommune ansøger om flere tests

Yvonne Brix (1)

Yvonne kører ud for at hjælpe – meldes for at parkere ulovligt

COVID-19 LIVE:
20210506-205934-L-1920x1280we

liveblog Kørekortsmodel for coronapas mangler i aftale, lyder det fra Dansk Erhverv

20200317-130926-L-1920x1282we

Nyt SSI-notat: Hjemmearbejde skal fortsætte til efter sommer

Dagens mest læste