Planer om ny bydel skaber debat: Det kan gå ud over børnepasning og skoler

Planer om en helt ny bydel ved Balle ved Silkeborg har fået lokale borgere til at frygte, at byggeriet af flere hundrede nye boliger kan tiltrække så mange børnefamilier, at det kan gå ud over børnepasningen.

En plan om at opføre 210 rækkehuse og 15 parcelhuse i et stort boligområde ved Balle ved Silkeborg har skabt røre i lokalområdet. 

Hele 275 borgere har indsendt høringssvar for at få planen stoppet.

Borgerne er blandt andet bekymret for, om mange nye boliger i sidste ende kan få konsekvenser for børnepasningen og skolen i området:

- Vi mangler lige at få styr på nogle grundlæggende ting heroppe, siger Carsten Ørum Skytt, formand for Balle Lokalråd, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan skoler og daginstitutioner følge med?

Han er blandt andet bekymret for om kapaciteten i daginstitutioner og skoler kan følge med:

- Vi kunne godt tænke os, at der er styr på vores daginstitutioner her i området, og at skolen ved, hvor vi skal hen af. At trafikken kan følge med, og at vi ved, at cyklister og gående kan komme sikkert over vejene heroppe, siger Carsten Ørum Skytt.

Carsten Ørum Skytt er bekymret for, om kapaciteten i børnehaver og skoler kan følge med, hvis der bygges mange nye boliger ved Balle.

Formand for Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune, Hans Okholm (SF), vil efter modtagelsen af den store bunke høringssvar tage lokalplanen op til genovervejelse.

Håber på kompromis

I et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND siger han:

- Der er stor interesse omkring det, og jeg glæder mig til at få afklaret de forhold, som gør sig gældende for området.

- Der har været mange sonderinger her op til og i weekenden. Vi finder nok et passende kompromis på mandag, siger Hans Okholm.

Mandag skal udvalget beslutte, hvad de vil gøre ved de mange høringssvar


IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Skærmbillede 2021-04-16 kl. 20.20.54

Dyre dråber til dyrene: - Det giver os en kæmpe merudgift

Samsøfærgen

Ups! Færge påsejler spritny hurtigfærge

politibil

Efter flere skudepisoder i Aarhus: Politiet genindfører to visitationszoner

Street food randers

Østjyske street food-markeder åbner ikke

20210128-112855-A-1920x1280we

Test dig selv: Kan du klare journalisternes optagelsesprøve?

Dagens mest læste