Pernille delte det mest personlige - så strømmede det ind med kærlighed
Pernille Rud Burgdorf har delt sin historie om at måtte begrave sine børn og den umenneskelige sorg, der følger med. Det har fået masser af fremmede til at tage kontakt til hende.
Tre graviditeter, tre begravelser og nu endnu en graviditet fuld af angst for at det hele ville gentage sig.
Det har været Pernille Rud Burgdorf og hendes mand, Alexander Rud Pedersens, virkelighed de seneste tre år. Og den har de nu delt med tusindvis af seere i dokumentaren 'Pernilles børn dør' på TV2 ØSTJYLLAND og TV 2 PLAY.
Siden er det strømmet ind med reaktioner på deres historie.
- Mange har skrevet kærlige og omsorgsfulde beskeder. Det er et skulderklap til, at vi er stået frem, og det har man nok også behov for, når man deler noget, der er så personligt, siger Pernille.
- Det har været enormt dejligt, og jeg har da også fældet en tåre.
Men noget af det, der har rørt Pernille allermest, er de historier, andre kvinder og mænd har delt med hende.
Mange har aldrig talt om deres tab
I dokumentaren fortæller Pernille og Alexander, hvordan de inden for få år mistede sønnen Arthur i uge 27, Noah i uge 17 og så Pedro i uge 22. De vil blandt andet sætte fokus på den sorg, der følger med tabet af et barn, og budskabet om, at det ikke kan ties ihjel.
Parrets historie har også fået andre til at dele deres tab. Både dem, der selv har mistet, og pårørende har taget kontakt til Pernille for at fortælle, hvad de har gennemgået.
Især én gruppe har gjort ekstra stort indtryk på hende.
- De her historier fra ældre kvinder, der har mistet for mange år siden, gør et særligt indtryk, og jeg kommer til at tænke: Er det mon første gang, de taler højt om det? siger Pernille.
Der er kvinder, der har mistet for 50 år siden, men aldrig har glemt smerten.
Der er så mange, der har delt deres egne historier med Pernille, at hun har svært ved at følge med. For de fortjener alle sammen et ordentlig svar, når de har givet sig tid til at skrive, mener hun.
- Det er overvældende og voldsomt at se, hvor mange der har stået i lignende situationer, siger Pernille.
Også hendes mand, Alexanders, medvirken i dokumentaren har fået flere positive reaktioner. For selvom man ofte er to om at miste, glider mændenes følelser tit i baggrunden, lyder reaktionerne.
Pernille alene i verden
Modtagelsen har overbevist Pernille om, at deres historie også er vigtig for andres sorgproces. Selv følte hun sig som Palle alene i verden, da de kom hjem fra hospitalet med tomme arme.
- Det har ødelagt mig og nedbrudt mig, og jeg er blevet et helt andet menneske. Men at tage det og vende det til en styrke, skabe noget meningsfyldt og få noget positivt ud af det, det giver mig så meget, siger Pernille.
Læs hele Pernille og Alexanders historie her:
For selvom der er sket meget med forskningen på området, er det et emne, der altid vil være aktuelt. Folk stopper ikke med at miste deres børn. Derfor er det vigtigt, at der er nogen, der tør stille sig frem, mener hun.
- Vi har været lidt nervøse og spændte på, hvordan det bliver taget imod, men jeg er kun blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er. Og jeg er glad for, at jeg har gjort det, siger hun.
Parret havde inden de tre for tidlige fødsler fået Mateo, der i dag er fem år, og i december kom lille Erik Mario til verden.
Selvom det umiddelbart er en lykkelig slutning, så har graviditeterne og de tre drenge, der mangler om familiens spisebord, sat sine spor psykisk og fysisk hos Pernille.
Men hun har fundet en redningskrans ved at dele sin historie og skabe et netværk for englemødre - mødre, der har mistet. Derudover er hun i gang med en bog, fordi det hjælper hende at skrive, og så håber hun, at andre også kan få glæde af den på sigt.
Se hele dokumentaren om Pernille og Alexander, der måtte begrave tre små drenge: