Næsten præcist ét år efter en dødsulykke, hvor et tog påkørte en personbil, og en kvinde mistede livet mellem Funder og Silkeborg, er Havarikommissionen klar med sin rapport om ulykken.
Og den konkluderer, at anlægget har fungeret efter hensigten og altså ikke har haft indflydelse på, at ulykken skete. Sikringen af overkørslen blev etableret i 1961.
Ved ulykken, der skete 29. juni sidste år, ramte toget bilens venstre side, og den blev skubbet cirka 30 meter hen ad sporet og otte meter ned ad en skrænt. Toget kørte med 97 kilometer i timen og standsede 244 meter efter overkørslen.
En 35-årig kvinde fra lokalområdet mistede livet.
Forudså påkørsel
Der er ingen bomme ved overkørslen, men et såkaldt togkontrolanlæg, som ringer og alarmerer med blink. Toget aktiverer signalanlægget, når det nærmer sig overkørslen.
Lokomotivføreren er interviewet i forbindelse med rapporten og fortæller, at signalet havde vist "overkørsel sikret".
Føreren så en bil trille frem 20-30 meter før overkørslen, og en anden bilist, der var stoppet for advarselsblinket, fortæller, at hun også så bilen køre langsomt frem mod overkørslen.
Begge havde tænkt, at toget ville ramme bilisten, hvis den fortsatte.
Togets log i de tekniske undersøgelser viser, at hastigheden efter den indledte bremsning svarer til 1,5 meter i sekundet, hvilket overholder bremsebestemmelserne.
Hvad skal du gøre, når du nærmer dig en jernbaneoverkørsel?
Forbund vil have bomme overalt
Ulykken fik Dansk Jernbaneforbund til at anbefale, at alle jernbaneoverkørsler skal sikres med bomme, lys og lyd.
- Den er ikke sikret ordentligt. Der skal være bomme, før den er sikker. Lyd kan være svært at høre, og lys kan være svært at se, så vi vil have, at der skal være bomme, sagde Preben Steenholdt Pedersen, der er næstformand i Dansk Jernbaneforbund, sidste år til TV2 ØSTJYLLAND.
i 2019 omkom en ung norsk familiefar og hans søn i en letbane-ulykke ved Trustrup på Djursland.
