TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Silkeborg

Dundertale til politikere mødt af jubelråb og klapsalver

Bjarke Sommerlund var tydeligt frustreret, da han gik på talerstolen for at fortælle byrådet, hvad han mener om deres beslutning. Til stor jubel.

VIDEO: Bjarke Sommerlund gik mandag aften på talerstolen for at tale dunder. Video: Silkeborg kommune.
  • KEEL
    Kenneth Elkjær
    Journalist
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune
29. nov 2022, kl. 09:28
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bjarke Sommerlund gik mandag aften på talerstolen i Silkeborg Byråd. Han talte på vegne af borgerne i Resenbro, der er godt og grundigt rasende på politikerne. 

Sagen handler om en ny daginstitution i byen Resenbro. Normalt en vindersag, men ikke i Resenbro, selvom der er akut pladsmangel til byens børn. 

Byggeriet kommer nemlig til at kræve plads på byens lokale fodboldstadion og går udover trafiksikkerheden på den mest brugte cykelrute til skolen. 

Bjarke Sommerlund lagde ikke fingre imellem, da han talte foran byrådet mandag aften. 

- Den her sag handler om utroligt dårligt politisk arbejde. Demokratiet er sat fuldstændig ud af spillet, sagde han. 

Han henviser blandt andet til, at han var mødt op mandag aften for at protestere mod projektet. På det tidspunkt var gravemaskinen allerede gået i gang med at grave på boldbanerne i Resenbro. 

Frygter ulykker

Men det er ikke udsigten til mangel på fodboldbaner, der fylder mest. 

- Man gør en sikker skolevej til et trafikalt knudepunkt, lød det fra talerstolen. 

Bag ham stod børn med skilte, der var tydelige i deres opråb.

Ingen sikker skolevej. Er I ligeglade med mig?

Jeg vil ikke køres ned.

Gravemaskinen var gået i gang, da Bjarke Sommerlund forsøgte at stoppe projektet på stedet.
Gravemaskinen var gået i gang, da Bjarke Sommerlund forsøgte at stoppe projektet på stedet. Foto: Privatfoto

Problemet er - ifølge de lokale borgere - at en ny børnehave på Stidahlsvej vil give mere biltrafik på en vej, som mange børn benytter, når de cykler til og fra skole. 

Bjarke Sommerlund talte ind i samme bekymring.

- Når vi voksne fejler, bliver det børnene, der betaler den højeste pris, lød det. 

Bjarke Sommerlund på talerstolen. Bag ham er voksne og børn mødt talstærkt op.
Bjarke Sommerlund på talerstolen. Bag ham er voksne og børn mødt talstærkt op.

De lokale borgere har forsøgt at tilbyde politikerne alternative muligheder, men de er ikke blevet hørt i forhold til den midlertidige løsning. Bjarke Sommerlund gjorde det mandag aften klart, at politikerne bærer ansvaret, hvis der sker et barn noget på strækningen, hvor der bygges. 

- I, kære politikere, har ansvaret for at træffe den rette beslutning. I har også ansvaret, hvis det værst tænkelige sker. Når vi voksne fejler, er det børnene, der betaler den højeste pris, lød det i dundertalen. 

Stidalsvej bliver markant ændret med en ny børnehave, frygter lokale.
Stidalsvej bliver markant ændret med en ny børnehave, frygter lokale.

Bjarke Sommerlund håber, politikerne er villige til at trække i håndbremsen og standse gravemaskinen, der har taget de første store bider af græsset på boldbanerne. 

- Det sværeste ved at være voksen kan være at erkende, at man har taget fejl. Det stærkeste signal ville være at erkende fejlen og gøre noget ved det. Det er ægte politisk mod, sagde han og afsluttede med:

- Er der en voksen til stede herinde?

Den afsluttende bemærkning blev fulgt op af massive klapsalver og jubelråb fra de mange børn og voksne, der var mødt op for at støtte budskabet. 

Erkender fejl

Borgmester Helle Gade har indtil nu været tavs, når medierne har kontaktet hende. Mandag aften svarede hun på lidt af den kritik, byrådet er blevet mødt af. 

Hun måtte dog vente, til klapsalverne fortonede. 

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle ting, som har været af forkert vej, sagde borgmesteren som replik til Bjarke Sommerlund. 

Hun erkender dermed, at processen ikke har været køn. Borgmesteren afviste at ændre på det nuværende projekt, men lover at gøre det bedre, når der skal findes permanente løsninger på pladsmanglen. 

- Vi vil gøre, hvad vi kan, for at speede processen op for en permanent løsning, så I kan få jeres baner tilbage, og en sikkerhed omkring vejforbindelsen, siger Helle Gade. 

Hun lover, at byrådet tager kritikken til sig og lytter. 

- Vi tager jer meget alvorligt, selvom i måske ikke føler det, sagde hun til de mange fremmødte. 

Men gravemaskinen i Resenbro graver videre. 

VIDEO: Der er udbrudt et mindre oprør i Resenbro. Silkeborg Kommune vil i al hast bygge en ny institution, men spørger man borgerne er det bare på det helt forkerte sted.
facebook twitter mail

Læs også

  • Gravko i Resenbro
    Gravko i Resenbro

    Betændt sag: Gravko river bane op få timer inden dialogmøde

  • Resenbro stidalsvej
    Resenbro stidalsvej

    Ny børnehave vækker vrede i lokalsamfund

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok