Apoteker ville ikke investere i rampe – nu er løsning på vej

Gangbesværede og kørestolebrugere kan på nuværende tidspunkt ikke komme ind på Samsø Apotek og hente deres medicin. Nu arbejder kommunen og apotekeren på at løse problemet.

Når 84-årige Børge Kristensen fra Samsø skal hente sin medicin på Samsøs eneste apotek, skal han enten sidde udenfor, hvor han kan blive ekspederet, eller sende sin kone afsted.

Børge Kristensen sidder nemlig i kørestol, og da Samsø Apotek ikke har en rampe, kan han ikke komme ind på apoteket. Apoteket har dog forsøgt at øge tilgængeligheden ved at opsætte en klokke, som man kan ringe på, hvorefter personalet kommer ud og betjener kunden udenfor.

quote Det betyder jo noget rent psykisk, at jeg selv kan hente min medicin.

Børge Kristensen, Samsø

- Når det blæser og regner, så kan man lige så godt opgive det. Og de har jo travlt på apoteket. Nogle gange har jeg siddet og ventet længe, hvor folk går ind og ud ad døren, og jeg tænker; ’har de mon glemt mig?’, siger Børge Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Men nu tyder meget på, at Børge Kristensen kan se fem til, at han snart kan komme ind på apoteket og hente sin medicin helt selv.

- Det betyder jo noget rent psykisk, at jeg selv kan hente min medicin, siger Børge Kristensen. 

VIDEO: Børge Kristensen har opgivet at hente sin medicin på Samsø Apotek, da han ikke kan komme op ad trapperne, og han ønsker heller ikke at sidde udenfor og vente på personalet. Videoen er fra februar 2021.

Apoteker har flere løsninger i ærmet

Lægemiddelstyrelsen har nemlig sendt et brev til apotekeren med et ønske om en løsning på problemet, da det er et lovkrav, at alle - uanset om man er handicappet eller ej - har lige adgang til et apotek.

Derfor er apotekeren nu kommet med forslag på to løsninger, som kan løse problemet. Det ene lyder på, at man kan lave et håndkøbsudvalg i øens brugs, som har god adgang til gangbesværede og personer i kørestol. Det andet forslag lyder på, at der skal købes en rampe til selve apoteket.

- Jeg har fundet en god og slidstærk rampe, som er lang og har gelænder. Døren er bred, så man vil sagtens kunne komme ind på apoteket via den, siger Hanne Bülow, der udover at have apotek i Odder også har apoteket på Samsø, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Rampen koster 100.000 kroner, og dette beløb vil apotekeren selv betale. I første omgang lød udmeldingen fra hende ellers på, at hun ikke havde intentioner om at betale for en løsning.

I et notat fra kommunen står der, at hun på et dialogmøde den 10. november 2020, med Samsø Kommunes Handicapråd og Seniorråd, har udtalt, at ’hun ikke ville betale for øget tilgængelighed, og at såfremt hun blev pålagt det, ville hun lukke apoteket på Samsø’.

Det har hun dog efterfølgende afvist i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg ønsker bestemt ikke at lukke Samsø Apotek. Apotekets omsætning er dog meget lille, så der er ikke økonomi til større investeringer, skrev hun.

Hvis man ikke kan komme op ad trapperne til Samsø Apotek, må man ringe på en klokke, og så kommer personalet ud og betjener kunden udenfor.
Hvis man ikke kan komme op ad trapperne til Samsø Apotek, må man ringe på en klokke, og så kommer personalet ud og betjener kunden udenfor.

En rampe kan ikke løs problemet

Samsø Kommune er glade for, at apotekeren er kommet med forslag til mulige løsninger, men ifølge dem vil en rampe dog ikke kunne løse problemet alene.

Står det til dem, skal Samsø Apotek i stedet rykke i helt nye lokaler.

- Vi er rigtig glade for, at apotekeren er kommet med de to forsalg, men vi mener ikke, det vil løse problemet at få en rampe, fordi apoteket er så småt, at der ikke er plads til kørestole derinde, siger Marcel Meijer (S), der udover at være borgmester i Samsø Kommune også er formand for Handicaprådet, til TV2 ØSTJYLLAND.

Derudover peger han på et andet problem, som han mener finder sted på apoteket.

- Der er også diskretionsproblemet. Apoteket er så småt, at hvis der står to inde på apoteket, kan den ene ikke undgå at høre, hvad den anden skal have, og det er jo ikke optimalt, siger borgmesteren til TV2 ØSTJYLLAND.

Et lovkrav

Bolden ligger hos kommunen

Samsø Kommune har tidligere undersøgt, om de selv må betale for en rampe eller andre løsninger, men da et apotek er en privat virksomhed, er det ikke lovligt.

Nu har kommunen dog taget teten, og de er lige nu ved at undersøge, om det er muligt at finde helt nye lokaler til apoteket, uden det bliver en for stor omkostning for apotekeren. 

- Bolden ligger hos os nu, og det er atypisk, at en kommune går ind i sådan en sag, men sådan er det bare på Samsø. Nogle gange må kommunen træde lidt mere til, for at ting kan lykkes, siger Marcel Meijer.

Borgmesteren kan ikke sige noget om, hvornår det lykkes at finde en reel løsning, som virker for alle parter, men borgerne skal forvente, at der vil gå noget tid, lyder det. 

VIDEO: Børge Kristensen håber, at problemet bliver løst, så han selv kan hente sin medicin.

Mest læste

Mere fra Samsø

Daginstitutioner Malling

play Jacob kæmpede for ny daginstitution - nu er der godt nyt

Skærmbillede 2021-05-12 kl. 20.01.55

Advokat svindlede for over en halv million kroner – nu er han dømt

Skærmbillede 2021-05-12 kl. 17.55.41

Debat raser om lempelse af regler for tilsyn med dyr

20210209-130632-L-1920x1342we

Nyt kviktestcenter åbner fredag

Lige nu
Coronatest Region Midt 20.08.2020

liveblog COVID-19 LIVE: Borgmester opfordrer til skærpet opmærksomhed i østjysk kommune

Skærmbillede 2021-05-12 kl. 15.03.17

Se debatten: Hvordan kan biodiversitet og dyrevelfærd hænge sammen?