Regionsformand: 48 millioner er praktisk talt nul

Region Midtjylland har knap 70 millioner kroner stående i budgettet, som de ikke forventer at bruge i år.

'Der forventes et mindre forbrug på 48,1 mio. kr. på Sundhedsområdet.'

Sådan skriver Region Midtjylland i en økonomirapportering fra 31. marts i år. Længere nede fortsætter regionen med ”Socialområdet forventer et mindre forbrug på 20 millioner kroner”.

Det forventede mindre forbrug på social- og sundhedsområdet skyldes primært, at der har været færre besøgende hos de praktiserende læger, overførte midler fra sidste år og færre patienter, som har hentet receptpligtig medicin på apoteket.

quote Den stramme styring af økonomien gør, at vi forhåbentlig kan undgå en sparerunde.

Anders Kühnau, regionsrådsformand, Region Midtjylland

Overlæge: Det kunne give et løft

Peter Møller Andersen er overlæge i psykiatrien og medlem af regionsrådet for Socialdemokratiet. Og han kan godt pege på steder, der kunne trænge til et løft:

- Hvis vi fik tilført 18 millioner til psykiatrien i Skejby, så ville vi være i hus med antal personale per sengeafsnit. Så ville vi være på niveau med vores naboer i Region Nord og Syddanmark, siger Peter Møller Andersen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi har også et fødeområde, som er rigtig udfordret. Hver tredje jordemoder forlader sin stilling i regionen inden for de første fem år efter endt uddannelse. Her trænger vi virkelig til et løft, og der ville pengene falde på et tørt sted.

- 48 millioner er praktisk talt nul

En nærliggende tanke kunne være, at det regionen sparer på karrusellerne, kan man bruge på gyngerne. Med andre ord: De penge, man ikke har brugt på praktiserende læger, kunne man bruge på sygehuse, psykiatri eller fødestuerne.

Men den logik holder ikke ifølge regionsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet:

- Det nytter ikke at hænge sig i 48 millioner. Det er i praksis nul, når du tager in mente, at vi opererer med et budget på over 26 milliarder kroner om året.

Hvor mange læger eller sygeplejesker kunne man få for 48 millioner?

- Det spørgsmål giver ikke mening. Den stramme styring af økonomien gør, at vi forhåbentlig kan undgå en sparerunde. Det er et godt tal at have stående lige nu, for det gør forhåbentlig, at vi kan nå i mål uden underskud.

Anders Kühnau fortæller, at man i regionen vil arbejde sig tættere på nullet i budgettet, som året skrider frem.

- Mit gæt er, at når året begynder at gå på hæld, så kommer vi endnu tættere på nul, afslutter han.

Når regionsrådet træder sammen efter sommerferien, vil man på ny diskutere budgetterne og således også, om de ekstra millioner skal afsættes eller blive stående til uforudsete udgifter.

Svarer til 100 sygeplejersker

Medlem af Psykiatri-Listen Mikkel Rasmussen er enig i, at 48 millioner ikke er meget i det samlede budget, men fastslår at pengene sagtens kan gøre en forskel i Region Midtjylland.

- 48 millioner svarer jo mere eller mindre til 100 sygeplejersker, og de kunne have betydning på både det somatiske og psykiatriske område, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Som djævlens advokat ville man selvfølgelig sige, at vi ville have svært ved rekruttere så mange, men vi kan blive meget bedre til at fastholde medarbejderne. Det kunne være kompetenceløft eller supervision, nævner Mikkel Rasmussen som eksempler.

Han mener, at regionsrådsformand Anders Kühnaus udtalelser kan lyde provokerende for dem, der hellere så pengene brugt på nogle af de "brændende platforme" i det østjyske sundhedsvæsen.

Psykiatri-Listen arbejder for bedre forhold i psykiatrien, og Mikkel Rasmussen, der selv er ledende overlæge i psykiatrien i Vejle, så gerne flere midler på de psykiatriske afdelinger.

- For 12-14 år siden meldte regionerne ud, at de gerne vil have en psykiatri i verdensklasse, men vi kæmper stadig med bare at få en værdig psykiatri, siger Mikkel Rasmussen.

Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

Dagens mest læste