Østjylland dominerer i kampen om at blive årets landsby
Finalefeltet til at blive årets landsby i Østjylland snævrer ind, og tre af de fire finalister er østjyske.
I dag er de nominerede til Årets Landsby i Region Midtjylland blevet afsløret. Og tre af de fire finalister ligger i Østjylland
Det er Mørke i Syddjurs Kommune, Asferg i Randers Kommune og landsbyklyngen De 7 Dale i Skanderborg Kommune, der kæmper om hæderen.
- Skulle vi være så heldige at komme gennem nåleøjet til den store pris, så skal pengene bruges på at samle de syv landsbyer, vi skal have nogle aktiviteter for at samle os yderligere. Det er jo hele projektet, at det er noget, vi er fælles omkring lyder det fra De 7 Dales formand, Jørgen Schytter til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
De 7 Dale i Skanderborg Kommune består af landsbyerne Nørre Vissing, Veng, Søballe, Jeksen, Mesing, Foerlev og Hårby.
Mørke i Syddjurs fokuserer på at engagere borgerne. Her er byens udvikling blevet et fritidsprojekt for mange af borgerne, om blandt andet hjælper med at renovere den slidte hovedgade, hal og bypark.
I Asferg har byen bandt andet fokus på sundhed gennem bevægelse fællesskab, og det er forankret i den lokale idrætsforening.
Læs også
Senest er et firårigt sundhedsprojekt skudt i gang, der skaber bedre trivsel for mindre børn og deres forældre.
Mere end overlevelse
Og ifølge regionen handler det om mere end bare overlevelse i finalist-landsbyerne.
- Det er områder med ildsjæle, der tager ansvar og brænder for at skabe en god udvikling, og som i høj grad også lykkes med det. Det er imponerende, og jeg glæder mig til sammen med udvalget at dykke ned i de enkelte indstillinger, siger formand for regionsrådets udvalg for regional udvikling, Bent Graversen (V), i en pressemeddelelse.
Læs også
Den fjerde finalist er Faster Sogn i Ringkøbing-Skjern kommune. Regionsrådet har uddelt prisen siden 2009, og vinderen findes til april.
Sidste år gik landede prisen også i Østjylland, nemlig Stjær.