Voltigering: Kommer Rebekka op at stå på hesten?
Reporter Rebekka er nybegynder i Voltigering, så kan hun overhovedet komme op på hesten?
Først var armene ude til siden, så kom knæene op på hesten. Og vupti. Så endte TV2 ØSTJYLLANDS reporter og voltigerings-nybegynder Rebekka Juul Bruun med begge ben stående på hesten.
Det skete fredag, da Østjylland Indefra kom tættere på den ældgamle ridesport-disciplin voltigering i Tørring Rideklub.
Voltigering er akrobatik på ryggen af en hest i bevægelse, og det kan både dyrkes som holdsport og som individuel sport.
Læs også
- Vi tager jo lige pludseligt et levende væsen ind i gymnastikkens verden, og så er det selvfølgelig ridesport, og man har kærligheden til hesten og akrobatik og stunt og forskellige ting på hesten, fortæller Charlotte Præstgaard, der er træner i Tørring Rideklub, der har haft voltigering på programmet i elleve år.
Voltigering er teamwork
Voltigering er et teamwork mellem hesten, longeføreren – den person, der har styr på hesten - og voltigøren - artisten på hesten.
- Det er en helt fantastisk sport, fordi der er et usikkert element. Det er levende dyr, vi har med at gøre, siger Leon Kjerrumgaard Lynnerup, der er voltigør i Tørring Rideklub.
Læs også
Det er alle mulige forskellige heste man bruger til sporten. Det er vigtigere at hesten er samarbejdsvillig, end den er af en bestemt race.
- Det er sindet, man kigger på først. Så man kan bruge den hest, som vil finde sig i det, at der er højt musik, og der er børn, der larmer og man hopper lidt på dem, og laver sjove ting med dem, siger Charlotte Præstgaard.
Se alt om akrobatik på ryggen af hesten i indslaget herover