Raser over gravtyveri - stjæler børnenes minde om deres far

For anden gang er en særlig motorcykel stjålet fra den kendte Randers-rocker Stefan Ranjith Pedersens gravsted. Familien er frustreret.

'Hvem stjæler fra et gravsted, hvor der kommer små børn for at mindes deres far?'

Sådan lyder ordene fra mor til to, Cathrine Mølbæk.

quote Selvom han var kendt i bybilledet, så stjæler man da ikke fra et gravsted.

Cathrine Mølbæk, Randers

For anden gang siden jul har hun oplevet, at der er blevet stjålet en særlig motorcykel fra børnenes fars gravsted på Nordre Kirkegård i Randers.

- Motorcyklen er en kopi af den model, som deres far kørte på. Den betyder meget for børnene, og det var en fars dags gave fra dem. De har svært ved at forstå, at den nu igen er væk, siger Cathrine Mølbæk til TV2 ØSTJYLLAND.

Kendt i bybilledet

Det første tyveri fandt sted lige inden jul sidste år, og dengang købte Stefan Ranjith Pedersens klubkammerater en ny motorcykel til gravstedet.

Stefan Ranjith Pedersen var nemlig medlem af den lokale afdeling af Hells Angels og var en kendt skikkelse i Randers.

De fleste kender ham under navnet 'Stella'.

- Jeg håber ikke, at det er nogen, som har noget personligt imod ham, der har stjålet motorcyklen. Selvom han var kendt i bybilledet, så stjæler man da ikke fra et gravsted, lyder det fra Cathrine Mølbæk.

- Mit håb er, at det er drengestreger, og at jeg med mit opråb nu får nogle forældre til at opdage, at den står på et børneværelse, fortsætter hun.

Den stjålne motorcykel ses her i nederste højre hjørne fra et tidligere opslag, som Cathrine Mølbæk lavede i december sidste år. Efter det første tyveri.
Den stjålne motorcykel ses her i nederste højre hjørne fra et tidligere opslag, som Cathrine Mølbæk lavede i december sidste år. Efter det første tyveri. Foto: Privat

Vil ikke tie det ihjel

Catrine Mølbæk har efter begge gravtyverier lavet opslag på Facebook for at finde frem til tyvene.

Men det kan også få en konsekvens.

quote Det kan ikke være rigtigt, at man bare skal acceptere sådan et tyveri.

Cathrine Mølbæk, Randers

- Måske er det ligefrem blevet "sjovt" at stjæle den, og derfor er det muligvis dumt, jeg laver opslag om det på Facebook. Men det kan ikke være rigtigt, at man bare skal acceptere sådan et tyveri, fortsætter hun.

Reaktionerne på Facebook har da også været medfølende over for familien.

Noget der varmer moren i en træls tid.

Overvældet over hjælp

- Mange tilbyder deres hjælp. Nogle vil købe en ny motorcykel, andre vil sætte et kamera op, og en vil sågar gravere en motorcykel ind i gravstenen. Jeg er helt overvældet over, hvor søde folk er. Det sætter jeg stor pris på.

Selve motorcyklen koster 200 kroner, så det er ikke for at tjene penge, man skal stjæle den.

- Men den har stor værdi for os, så jeg håber, den kommer tilbage.

Østjyllands Politi fortæller, at gravtyverier heldigvis ikke er et stort problem i Østjylland for tiden.

Der har umiddelbart ikke været anmeldelser om lignende inden for de seneste måneder, oplyser politiet.

Var med til at starte Randers-afdeling

Stefan Ranjith Pedersen døde i maj 2018, 45 år gammel, i forbindelse med et hjertestop.

Han var med til at etablere Hells Angels' afdeling i Randers for over 20 år siden, og han har i alle årene på trods af sin beskedne størrelse været en markant figur i det randrusianske rockermiljø.

Til hans bisættelse mødte der da derfor også flere hundrede pårørende og 'brødre' fra HA op. Der var sågar folk fra lande som Rusland, USA og Brasilien repræsenteret ved bisættelsen.

Ligesom en stor skare fra Danmark, Skandinavien, England, Holland og Tyskland viste den kendte rocker den sidste respekt.

Bisættelsen foregik fra Skt. Andreas Kirke i det nordlige Randers.

Stefan Ranjith Pedersen ses her før sin død med sin datter.
Stefan Ranjith Pedersen ses her før sin død med sin datter. Foto: Privat

Mest læste

Mere fra Randers

Havndal Sundhedshus præsenteres

Dårligste sundhed i regionen: Nu får by et sundhedshus

Hinge Søbad redning

Toårig pige reddet op af sø og fløjet til Skejby

corona test

Østjysk sogn nedlukket: Se smitten i dit sogn

Christian Eriksen

Christian Eriksen har sendt besked til holdkammerater i Inter

studerende studie læse eksamen

Trods nedlukning: Eksamen gennemføres som normalt

Skærmbillede 2021-06-11 kl. 15.50.05

Lærer suspenderet: Onanerede midt i virtuel undervisning