Nej fra Vejdirektoratet: Der kommer ingen svingbane i frygtet sving

Der er ikke sket nok ulykker i venstresvinget ved Over Fussing til, at Vejdirektoratet vil prioritere at lave en venstresvingsbane. Der er andre steder, der er værre, lyder det.

Skrækkeligt, farligt og dømt til at gå galt.

Sådan beskrives venstresvinget på Viborgvej ned mod Fussingø nordvest for Randers.

Men nu reagerer Vejdirektoratet på bekymringerne.

- Indtil videre er det her kryds ikke at betragte som et farligt kryds, siger Niels Agerholm, der er afdelingsleder hos Vejdirektoratet, til TV2 ØSTJYLLAND.

De har ikke tænkt sig at lave den venstresvingsbane, der er blevet foreslået af både politikere og af borgere, der tidligere er blevet påkørt bagfra, mens de holdt stille i svinget for at dreje til venstre. Det skete senest i fredags.

Men det ændrer ikke på meldingen hos Vejdirektoratet. 

- Vi har nogle steder, vi synes, der er endnu værre, siger han. 

- Men jeg skal straks sige, at det ikke er det samme, som at man som bilist føler, det er farligt eller ubehageligt at køre der. Vi er bare nødt til at prioritere ud fra reelle data.

T-krydset er særligt farligt, når bilister fra Randers-siden holder stille for at svinge til venstre ad Grovebakkevej.
T-krydset er særligt farligt, når bilister fra Randers-siden holder stille for at svinge til venstre ad Grovebakkevej.

Ikke sket nok ulykker

Vejdirektoratet kan godt se problemet med svinget, men de har ikke ressourcer til at bygge alle de veje om, de gerne vil, lyder det.

- Vi har rigtig mange steder på statsvejene, hvor der er problemer, siger han.

De prioriterer ressourcerne ud fra, hvor der er sket flest ulykker og skrider typisk ind steder, hvor der er tre til fem ulykker registreret hos politiet inden for fem år.

- Vi tager fat der, hvor det gør mest ondt, hvor der er personskadeulykker, siger Niels Agerholm.

De seneste fem år har de registreret ét uheld i svinget ved Over Fussing, da fredagens uheld endnu ikke er registreret hos dem. Vejdirektoratet har kun data på de ulykker, der kommer i politiets kendskab, og det er altså ikke nok ulykker til, at de handler på det. 

- Det kan godt være, der er sket uheld, vi ikke kender, og det kan i nogle tilfælde godt give et mere positivt billede af en lokalitet, end det egentlig skulle have. Men det er nok engang de data, vi har, siger Niels Agerholm.