John er tatoveret over hele kroppen: - Jeg vil ikke se ond ud

Bzzzzzzzzzz. 

Lyden af nålen, der med små stød pumper blæk ind i hudens overflade, får Johns tanker til samle sig. En kontinuerlig prikken og en lyd som en dansende myg fungerer som en form for meditation for den 50-årige mand fra Randers.

I 23 år havde Johns hud ikke været i nærheden af blæk. 

Det var først, da han og den daværende kæreste besluttede sig for, at begge nu skulle pryde armen med en lille rose, at John bevægede sig i en retning, der skulle vise sig svær at dreje af på. 

For én tatovering viste sig ikke at være nok. Og da John og kæresten gik fra hinanden, skulle rosen jo også dækkes. 

Som en slyngplante bredte tatoveringerne sig hurtigt op langs begge arme, ben, mave og ryg. Alt fra djævle til Minions, fra portrætter til citater.

Først da han nåede til de mere synlige dele af kroppen, stoppede han op og overvejede konsekvenserne. 

- Jeg gik faktisk i flere år og tænkte over det. Og snakkede meget med min kone omkring det. Hun sagde, ligesom de fleste andre, at jeg skulle tænke på, at folk ville lægge meget mærke til mig, siger han og fortsætter:

- Til sidst tænkte jeg, 'ja ja, så lad dem lægge mærke til mig'.

Farvede dukker

Beslutningen om at lade nålen få arbejdsplads på ansigtshuden var til dels med et mål om at provokere. En provokation til danskerne, der ifølge John har lidt svært ved forstå, at man godt kan være anderledes og samtidig være en god person.

Og så var årsagen til dels også, at han oplevede, at der begyndte at være pladsmangel på resten af kroppen.

Det startede med en såkaldt tribal-tatovering omkring det ene øje. Men hver gang John kiggede sig i spejlet, blev han bevidst omkring, at han med disse ansigtstatoveringer udtrykte noget, han ikke havde lyst til. 

- Jeg så faktisk rigtig ond ud, indvender han. 

Løsningen blev at få sin tribal-tatovering dækket med biomechanic. Og så skulle det ikke blot være den ene side, der skulle tusses. Den anden side skulle fyldes i symmetri med den første.

Nu meldte et velkendt problem sig. Hver gang John så sig i spejlet, blomstrede idéer om nye tatoveringer, der ville gøre værket endnu bedre. 

Snart blev øjenbrynene barberet af og dækket med runer. Snart blev læberne farvet blå, mens sarte steder end ikke undgik den farvende nål. Øjenlåg blev dækket med ordene 'game over', indersiden af underlæben blev prydet med ordet 'dilligaf', som står for 'Do I look like I give a fuck', og ørerne med edderkoppespind. 

Beslutningen havde været svær at træffe. Især aspektet omkring børnenes ve og vel skulle vendes og drejes. Til sidst traf han beslutningen med hele familiens velsignelse.

- Jeg vil sige, at den mindste jeg har, der i dag er 21 år gammel, hun synes bare, det var megafedt, at hendes far gjorde det, fordi hun fik sine storebrødre til at tegne hendes dukker i hovedet, så de lignede faren, siger John og fortsætter:

- Da jeg begyndte på anden side af mit ansigt, sagde min bedstemor bare, at 'du kan sgu ikke overraske mig mere, John' og så smilte hun. 

Gammel og blå

I dag er Johns farvede ansigt ganske velkendt i gaderne i Randers. Men han møder stadig mange forskellige holdninger til hans specielle ydre. 

- Det er sgu næsten alt, jeg får at vide. Lige fra at det ser forfærdeligt ud, at det ligner lort og hvordan jeg kunne finde på at gøre det mod mig selv. Til det stik modsatte; at det ser fedt ud og at det er godt, at jeg har gjort det, jeg har lyst til. 

Også børn kan overraskes ved mødet med John. Men med sit store smil og rolige gemyt, får han hurtigt vendt forskrækkelse til nysgerrighed.

Hvordan ville du se ud uden tatoveringer? bliver han ofte spurgt. Dertil svarer han, at hvis nogen kender skuespilleren Peter Frödin, så har de svaret.

Hvad så, når du bliver gammel og rynket? spørger folk. Her må han svare, at så får han bare rynker med farve i. Og så har blækket faktisk en udglattende effekt, understreger han. 

Hvor mange penge John har brugt på at dekorere hele kroppen (med undtagelse af én enkelt legemsdel), har han ingen idé om. Og det ønsker han heller ikke. Én ting ved han; han vil aldrig komme til at fortryde sin beslutning. 

- Jeg har altid lært, at hvis man starter noget, så skal man også fuldføre det. Jeg har aldrig på noget tidspunkt, et splitsekund eller noget, tænkt, at 'fuck, hvorfor gjorde du det her?'

Og lyden af nålen vil fortsat få ham til at sænke skuldrene. For når hele kroppen er fuld af tatoveringer, kan man enten vælge at laserfjerne nogle, for at få noget nyt, eller man kan - som Johns kommende projekt lyder - farve det helt sort og bruge hvid farve til de nye motiver.