Demonstrerer mod bededragt-sag: - Den gør det pinligt at komme fra Randers

En gruppe randrusianere demonstrerer mandag foran Rådhuset, fordi politikerne på byrådsmødet skal diskutere, hvad demonstranter kalder en "usmagelig" sag.

Et billede af en muslimsk dreng iført en bededragt i religionsundervisningen skal mandag aften diskuteres på byrådsmødet i Randers Kommune.

Det er byrådspolitiker Frank Nørgaard (DF), der har fået sagen på dagsordenen. Samtidig har han tilsyneladende fået en gruppe borgere op i det røde felt.

I hvert fald samledes flere randrusianere mandag eftermiddag foran rådhuset for at demonstrere.

- Jeg synes, det igennem den senere tid har været lidt pinligt at komme fra Randers. Først havde vi frikadelle-gate, og nu også det her. Jeg synes efterhånden, det er usmageligt, som man blander sig inde fra byrådssalen i, hvordan metoderne skal være rundt omkring i institutionerne, siger Lisbeth Sand Pedersen, der er aktiv i foreningen Randers mod Racisme, som har arrangeret mandagens demonstration, til TV2 ØSTJYLLAND.

Foreningen Randers mod Racisme stod bag demonstrationen.
Foreningen Randers mod Racisme stod bag demonstrationen.

Sagen startede, da Nørrevangsskolen i Randers for et par uger siden lagde et billede op på skolens Facebook-side. Billedet var taget i religionsundervisningen i 4. klasse og viste en muslimsk elev, som var iført en bededragt, mens han stod foran en planche med arabisk skrift.

Det var for meget for byrådsmedlem Frank Nørgaard (DF), der svarede på Facebook-opslaget med ordene ”Det her får konsekvenser”.

Det er blandt andet de ord, der har fået Lisbeth Sand Pedersen til at møde op foran rådhuset mandag med banner og megafon.

- Jeg opfatter lidt bemærkningen som en trussel. Og jeg kan høre, at der også er lærere rundt omkring, der har set det lidt som en trussel, siger hun.

- For tidligt at undervise i islam

I kølvandet på Facebook-opslaget indkaldte Frank Nørgaard (DF) Randers Kommunes borgmester, udvalgsformand og lærerforening til et møde om undervisningen i islam i folkeskolen.

Ifølge ham selv kom der dog ikke noget ud af det, og derfor har han altså nu fået punktet på dagsordenen til byrådsmødet mandag aften.

- Man bør både fortælle det positive og det negative ved islam, men ikke i fjerde klasse, hvor børnene ikke er modne eller store nok til at være kritiske, siger byrådsmedlem Frank Nørgaard (DF) til TV2 ØSTJYLLAND.

Frank Nørgaard (DF) var også selv tilstede ved demonstrationen. Han mener fortsat, at bededragter og arabisk skrift ikke hører til i religionsundervisningen i fjerde klasse.

Den holdning står han fast på – demonstration eller ej.

- Jeg vil have lov til at udtrykke en mening om det, og det vil vi også gøre fremadrettet. Vi bukker overhovedet ikke nakken for demonstrationer eller noget som helst, siger han.

- Et udtryk for spændende undervisning

Udover menige borgere var også en række byrådsmedlemmer mødt op for at overvære demonstrationen.

Blandt andre SF’s Rosa Lykke Yde, som beskriver det som ”beklageligt”, at byrådspolitikerne overhovedet skal diskutere emnet i byrådssalen.

- Jeg skal skynde mig at sige, at jeg synes, Nørrevangsskolen har tacklet den her situation på den helt rigtige måde. Og jeg synes, det er et udtryk for, at de har lavet en spændende og inddragende undervisning, der er helt indenfor folkeskolelovens rammer.

I folkeskoleloven er der krav om, at elever i syvende til niende klasse skal arbejde med ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Det betyder dog ikke, at skolerne ikke må arbejde med andre religioner end kristendommen før syvende klasse. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til TV2 ØSTJYLLAND mandag.

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 13.01.26

Dropper udeservering: - Det giver ikke mening

Lige nu
AstraZeneca Vaccine

liveblog Modtagere af et stik med AstraZeneca tilbydes ny vaccine

kupdrgbdlsjhvtiimusm

Ny film om Hvidstengruppen: Nu har du chancen for at spille med

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 06.49.39

Morten har et helt særligt humør - derfor har han nu vundet en pris

munkholm zoo fugl papegøje turistattraktion

Mand tiltalt for cyberangreb mod zoo'er og hjemmesider med dyresex

Grøn Koncert

Grøn Koncert annoncerer koncerter til sommer - tre er i Østjylland

Dagens mest læste