Større skoleklasser på vej
Der er udsigt til flere elever i klasserne på folkeskolerne i Silkeborg Kommune. Danmarks Lærerforening advarer.
En række kommuner har søgt Undervisningsministeriet om dispensation fra reglen om, at der ikke må være mere end 28 elever i en klasse. Det vil give folkeskolen en frihed og fleksibilitet, mener fortalerne, mens lærerne mener, det er en spareøvelse, der vil gå hårdt ud over undervisningen, skriver Dagbladet Information.
Andreas Rasch-Christensen, leder af Center for skole- og institutionsstudier på VIA University College i Århus kalder ansøgningerne historiske:
- Lærerforeningen har stået meget fast på, at den absolutte grænse for elever i klassen er 28, så det er et radikalt brud med den hidtidige tænkning i klassestørrelser, siger Andreas Rasch-Christensen til Information.
Silkeborg Kommune har søgt om tilladelse
Ifølge Informations oplysninger har 10-12 kommuner søgt om tilladelse til at hæve klassestørrelsen.
Silkeborg Kommune er en af dem. Kommunens skoledirektør, Huno Jensen, afkræfter, at det er en sparerunde, selv om kommunen står til at skulle spare 60 millioner på skolerne i år.
- Skolerne får de samme ressourcer, uanset om de har 24 eller 12 elever i elever i klassen. Det her er et spørgsmål om at frisætte skoler, der har uheldige elevtal på nogle årgange. Vi ønsker, at det er skolens ledelse og forældrene, der skal finde ud af, hvornår en klasse skal deles eller blive sammen. Og så vil vi gerne udfordre den centrale styring på det her område, siger Huno Jensen til Information.
I Danmarks Lærerforening (DLF) mener de ikke, at større klasser er vejen frem.
- De kan pakke det ind i fine pædagogiske principper, men de her ansøgninger kommer, fordi kommunerne er økonomisk pressede, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der mener, at det vil betyde færre lærerminutter pr. elev.
- Hvis vi skal leve op til regeringens forventninger for folkeskolen, så går det ikke at have 35 elever i klassen. Det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen, siger Anders Bondo, der hellere så, at der blev slækket på kravet til, hvor mange timer eleverne skal have.
Tallet 28 er ikke helligt
Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole mener ikke, der er noget helligt ved tallet 28.
- Det er et omstridt område. Klasser kan både blive for stor og små, men den gennemsnitlige danske klassestørrelse på cirka 20 elever kunne godt trænge til at blive lidt større,« siger Per Fibæk Laursen til Information.
En af grundene til, at den danske folkeskole er blandt verdens dyreste, er blandt andet, fordi vi internationalt set har forholdsvis små klasser, påpeger Per Fibæk Laursen. Han mener derfor, at det kan give god mening med en mere fleksibel inddeling i folkeskolen.
- Især de yngre og de svageste elever har brug for små klasser, mens det ikke gør den store forskel for ældre og velfungerende elever, siger Per Fibæk Laursen.
Andreas Rasch-Christensens mener heller ikke, at klassekvotienten er det værste sted at sætte ind, når stadigt flere kommuner skal spare på folkeskolen.
- Det kan tvinge skolerne til at tænke mere fleksibelt end i klasser, siger Andreas Rasch-Christensen.Det har været muligt at få bekræftet, hvor mange kommuner, der har søgt om dispensation til at hæve klassekvotienten.
Kilde: Information