Røveri hos Idé-møbler i randers
Røver stak af med 82.000 kroner efter røveri hos Idé-møbler i Randers
17. jun 2003, kl. 08:40
Mere end 30 dage gammel
Omkring klokken 22.30 i aftes blev møbelforretningen Idé-møbler på Marsvej ved Randers udsat for røveri.
Den sidste medarbejder var på vej hjem, da en motorcyklist kørte op på siden af bilen, som medarbejderen lige havde sat sig ind i. Motorcyklisten stak et oversavet jagtgevær ind i hovedet på medarbejderen og truede ham til at udlevere dagens kontante omsætning på omkring 82.000 kroner, som medarbejderen havde i bilen.
Røveren kørte på en mørk cross-motorcykel. Han var iført en mørk hel-dragt og mørk styrthjelm. Politiet har derudover ingen spor af gerningsmanden.