Lotto-millioner til Østjylland
Weekendens Lotto-trækning gjorde to østjyder til millionærer.
14. jul 2003, kl. 14:07
Mere end 30 dage gammel
En stor del af weekendens lottomillioner havnede i Østjylland. To steder i regionen havde østjyske lottospillere held til at ramme de helt rigtige tal, og de får hver godt 1,3 millioner kroner udbetalt. Helt nøjagtigt ryger der i de kommende dage 1.315.714 kroner ind på bankkontoen.
Den ene nybagte millionær havde ifølge Dansk Tipstjeneste købt sin kupon i Bredgade i Langå, mens den anden Lotto-millionær havde spillet i en kiosk på Fuglevænget i Grenaa.
I alt gjorde weekendens lotto-trækningen fire danskere til millionærer, og alle vinderkuponerne er købt i Jylland. Foruden de to heldige østjyder ramte også to nordjyske spillere plet.