Håber på ro i Holme
Efter tirsdagens menighedsråd i Holme opfordrer sognepræst Peter Sporleder nu sognebørnene til at se fremad.
Valgkampen i Holme har været heftig. Undervejs gjorde to af sognets tre præster, Kirsten Hald og Peter Sporleder, sig bemærkede ved at kaste sig ind i valgkampen og officielt anbefale Samarbejdslisten. Peter Sporleder beskyldte i samme omgang Netlisten for at have truet ham.
Men nu er det hele slut, og Kirkelig Samarbejdsliste led et stort valgnederlag og fik kun fire af 13 mandater. Derimod blev det et godt valg til Netlisten, der har en kritisk holdning til Kirsten Hald og Peter Sporleder. Sporleder glæder sig dog over, at det hele nu er overstået.
- Jeg har set frem til, at det var overstået, men nu er jeg lettet. Det har været en ubehagelig valgkamp, som jeg har været ked af at deltage i. Nu har vælgerne talt, at jeg håber, vi kan se fremad, siger sognepræst i Holme Peter Sporleder til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mange flere reaktioner på tirsdagens valg i Holme. Det er i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 19.30.
TV 2 | ØSTJYLLAND's særlige hjemmeside-del om valget til menighedsrådene