Falck lemper på strejke

Trods strejke har østjyske Falck-reddere indvilget i at køre med patienter fra hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus.

Falck-konflikten fortsætter, men i dag, fredag, valgte Falck-redderne i Århus, at strejken ikke længere skal ramme hjertepatienter.

Efter en henvendelse fra Skejby Sygehus har redderne indvilget i at transportere patienter fra sygehusets hjerteafdeling.

Konflikten mellem Falck-redderne og selskabets ledelse har foreløbig varet mere end en uge. Og der er ikke udsigt til, at den bliver løst foreløbig.