Århus først med modulpasning
Alt tyder på, at de århusianske forældre fremover kun skal betale for den tid, deres børn rent faktisk tilbringer i deres daginstitution.
Alt tyder nu på, at Århus bliver den første kommune i Østjylland, der indfører den meget omdiskuterede modulordning i vuggestuer og børnehaver.
Princippet går i store træk ud på, at forældrene kun betaler for den tid, de har brug for at få passet deres barn i daginstitution. Valget står mellem 25, 35, 45 eller 52 timer om ugen, og priserne stiger efter timeantal.
Ved at indføre modulordningen forventer kommunen at kunne nedlægge i alt 257 stillinger i institutionerne. Det vil i givet fald give en besparelse på 61,1 millioner kroner.
I øjeblikket tegner der sig et politisk flertal bag modulordningen, selv om den møder hård kritik fra blandt andre pædagoger og forældre.
LÆS OGSÅ:10.000" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15299">10.000 til demonstration i Århus (13/9-06)Protest" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15294">Protest mod besparelser (12/9-06)