12-årige Maja: Jeg bliver den eneste på årgangen, som skal i SFO

Der er ingen hjælp fra socialministeren. Det er helt lovligt, når kommunerne ikke vil udbetale kompensation til forældre med handicappede børn

01:48

Der er ingen hjælp at hente fra socialministeren for forældre til handicappede børn, der ikke kan klare en hel skoledag. Kommuner må nemlig gerne nægte at kompensere forældre for tabt arbejdsfortjeneste, når de bliver nødt til at hente deres børn tidligt fra skolen.

Kommunerne henviser til loven om inklusion, hvor det er skolens opgave at kunne rumme børnene.

 

For 12-årige Maja Landbo og hendes familie har det store konsekvenser. Hun lider af glasknogler, og hun er et af de børn, der snart kan se frem til at få en lang skoledag. Også selv om hun om eftermiddagen skal ligge ned.

- Det skal jeg helst. Både fordi jeg får ondt i ryggen, og fordi jeg ellers bliver mere skæv i min ryg, siger Maja Landbo, Horsens.

Med 30 operationer og 100 knoglebrud har sygdommen indtil videre kostet talrige besøg i sundhedsvæsenet og mange smerter.

Blandt andet derfor har hendes forældre hidtil kunnet hente hende tidligt med lønkompensation fra Horsens Kommune. Men det er slut nu. Så per 1. november skal hun ligge på skolen, indtil forældrene får fri.

I afgørelsen skriver Horsens Kommune:

 

- Jeg bliver nok nødt til at ligge inde i et eller andet. Der er overhovedet ikke nogen fra min årgang, der går i SFO, siger Maja Landbo.

Rygoperationerne betyder, at Maja Landbo ikke kan sidde på en stol en hel dag. Lægerne er enige med forældrene i behovet behovet for hvile og tøtte

- Hun har brug for at komme hjem og ligge ned, siger sygeplejerske og mor, Berit Landbo

- Andre familier har et valg, om de vil have deres barn i SFO. Det har vi ikke. Vi er tvunget til det. Vi føler at Maja skal tilpasse sig. Det er ikke støtten, der følger hende, siger Berit Landbo.

Øvest kan du se hele indslaget om Maja Landbo.