Unikt fænomen kan i dag ses over Danmark

Sidst der var en delvis solformørkelse over Danmark, var i 2015. Torsdag sker det igen.

Omkring torsdag formiddag vil danskere kunne se en delvis solformørkelse, hvis de kigger op.

Solformørkelser finder sted to gange om året, og det varierer, hvor de kan ses fra. Fra Danmark kunne en delvis solformørkelse sidst ses i marts 2015.

Tina Ibsen, som er astrofysiker og forfatter til flere bøger om universet, har bestemt også noteret sig, at der er en solformørkelse på vej.

Selv om hun forstår spændingen, bringer hun dog også en advarsel.

- Man må aldrig kigge direkte på Solen, for man kan simpelthen ødelægge sine øjne ved det.

- Vil man se solformørkelsen, bør man enten bruge nogle særlige solformørkelsesbriller eller lave en projektion, hvor man kigger på det indirekte, siger hun.

Ringformet solformørkelse

Faktisk er der tale om en såkaldt ringformet solformørkelse, også kaldet "ring of fire" på engelsk eller "flammende ring" på dansk. Ringen kan ses fra blandt andet Canada og Nordpolen.

Lidt enkelt forklaret opstår solformørkelser, når Månen ligger imellem Solen og Jorden og derved skygger for Solen. Fænomenet kan opleves omkring middagstid i Danmark.

Formen som en ring kommer, fordi Månen er så langt fra jorden, at den ikke kan dække hele Solen. Det skaber altså en cirkel.

Den er en af tre slags solformørkelser, siger Tina Ibsen.

- Når Solen, Månen og Jorden står på linje, får vi solformørkelser, fordi Månen går ind og dækker for Solen - altså simpelthen ind imellem Jorden og Solen. Det kan foregå på forskellige måder.

- De to solformørkelser, vi cirka har om året, er enten totale, ringformede eller delvise, så det er en af de tre muligheder.

- En gang hvert år eller halvandet år har vi en ringformet solformørkelse. Det sjældne ved den er, at det er et begrænset sted, den kan opleves.

Den flammende ring kan altså ikke observeres fra Danmark, der må nøjes med en delvis solformørkelse. Men det er ifølge Tina Ibsen nu også spektakulært nok.

Gode chancer for at se solformørkelsen i Østjylland 

Ifølge DMI starter månen i Danmark i dag sin bevæge ind over solen klokken cirka 11.28. En time senere vil solformørkelsen være på sit maksimale, hvor knap 30 procent af solskiven vil være dækket. 

Tidspunktet for solformørkelsen vil være nogenlunde det samme over hele landet, da Danmark udgør et ret lille punkt på jordkloden.

Den største udfordring i forhold til, hvor godt man kan se solformørkelsen, er skyerne.

Det fortæller Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog hos DMI. 

- Udfordringen i dag er, at der kan være højtliggende, tynde skyer, som kan skygge, så det kan være mere sløret og knap så skarpt et syn, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han vurderer dog, at der er gode chancer for, at fænomenet kan ses relativt tydeligt over Østjylland. 

- V har lidt morgenskyer nogle steder, men vi forventer, at der er færre ved middagstid. Det er ikke optimalt, men jeg vil tro, det er til at kigge gennem skyerne, fordi det mest er de høje og tynde, forklarer han. 

Skydækket i Danmark torsdag kl 11. De blå farver viser højt liggende tynde cirrusskyer, som solen kan skinne igennem. De grønne farver er lidt tykkere mellemhøje skyer, og de sorte er lave tågeskyer.
Skydækket i Danmark torsdag kl 11. De blå farver viser højt liggende tynde cirrusskyer, som solen kan skinne igennem. De grønne farver er lidt tykkere mellemhøje skyer, og de sorte er lave tågeskyer. Foto: Grafik: DMI
Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

Dagens mest læste