OVERBLIK: Sådan udfases restriktionerne trin for trin

Fra fredag kan eksempelvis barer holde åben til midnat. Og fra 1. juli gælder coronapasset i 96 timer i stedet for de nuværende 72.

Tidligt torsdag morgen er regeringen sammen med alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige blevet enige om en plan for udfasningen af alle danske coronarestriktioner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Aftalen betyder, at alle restriktioner gradvist vil blive udfaset frem til 1. oktober.

Det vil sige, at den hverdag - som danskerne kender - vender helt tilbage, 19 måneder efter coronapandemien lukkede landet ned første gang.

11. Juni

Længere åbningstider på barer og restauranter. Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Længere åbningstider på barer og restauranter. Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Åbningstiden på serveringssteder udvides til kl. 24.00 og til kl. 02.00 per 15. juli 2021.

Der bliver generelt åbnet for salg af alkohol indtil klokken 24.00 - det gælder også i detailhandlen.

14. juni

Krav om mundbind eller visir er en af de ting, der ophæves mandag den 14. juni. Det sker på alle områder undtagen i den kollektive trafik, hvor man ikke sidder ned.
Krav om mundbind eller visir er en af de ting, der ophæves mandag den 14. juni. Det sker på alle områder undtagen i den kollektive trafik, hvor man ikke sidder ned. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Krav om mundbind og visir bliver ophævet på alle områder undtagen for stående passagerer i den kollektive transport.

Ophævelse af coronapasset begynder på de steder, hvor der er mindst smitterisiko. Det gælder blandt andet biblioteker, fritids- og foreningsaktiviteter, aftenskoler og Folkeuniversitetet. Det gælder ikke idrætsliv.

Dagtilbud, grundskoler, SFO, klubtilbud, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelser kan vende tilbage til en normal hverdag. Men opfordringen til to ugentlige test i grundskolen, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler fortsætter frem til og med september. Opfordringen gælder ikke personer, der er vaccineret eller har været smittet.

1. juli

Fra den 1. juli gælder en pcr-test længere. Desuden bliver forsamlingsforbuddet lempet.
Fra den 1. juli gælder en pcr-test længere. Desuden bliver forsamlingsforbuddet lempet. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

En pcr-test er nu ikke længere gyldig i kun 72 timer, men i 96 timer - altså fire dage i stedet for tre. Det betyder, at der vil ske ændringer i coronapas-appen, og det er forventningen, at det vil ske i slutningen af juni.

Forsamlingsforbuddet indenfor bliver hævet til 250 personer.

Arealkrav og anbefalinger om afstand bliver ophævet for serveringssteder, hvor gæster "i det væsentlige" sidder ned.

15. juli

Åbningstider udvides yderligere.
Åbningstider udvides yderligere. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Åbningstiden på serveringssteder udvides fra klokken 24.00 til 02.00.

Forbud mod salg af alkohol bliver lempet.

1. august

Flere kan samles til udendørs arrangementer.
Flere kan samles til udendørs arrangementer. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Afstandskrav og krav om inddeling i sektioner for store udendørs arrangementer med siddende publikum bliver ophævet. Det gælder for steder, hvor der er faste pladser og registrering af deltagere.

Krav om coronapas ophæves for:

* Arrangementer med færre end 2000 tilskuere.

* Spillesteder, teatre og biografer med færre end 500 tilskuere

* Museer

* Forlystelsesparker

* Zoologiske haver

* Indendørs idrætsaktiviteter

* Markeder

* Messer og dyrskuer

* Konferencer og møder

* Udendørs idrætsarrangementer, herunder fodboldkampe

* Udendørs motionsbegivenheder

* For fitnesscentre bliver der tale om en daglig stikprøvekontrol af coronapas.

1. september

Nattelivet åbner.
Nattelivet åbner. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Krav om coronapas bliver ophævet for:

* Serveringssteder

* Fitness

* Udendørs og stående arrangementer, herunder festivaler

* Sommerlejre, spejderlejre, stævner

* Indendørs arrangementer med siddende publikum

* Legelande, badelande

* Liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt

Nattelivet, herunder diskoteker, natklubber og lignende, bliver åbnet, men der vil stadig være krav om coronapas.

Krav om mundbind og visir i den kollektive trafik bliver helt ophævet.

Restriktioner for åbningstider samt udskænkning og salg af alkohol bliver ophævet.

Alle arealkrav bliver ophævet og krav om skiltning, indretning af lokaler og tilgængelighed af sprit bliver ophævet.

1. oktober

Krav om coronapas lempes.
Krav om coronapas lempes. Foto: Tom Little / AFP / Ritzau Scanpix

Krav om visning af coronapas i nattelivet og i forbindelse med udendørsarrangementer med flere end 2000 siddende tilskuere og indendørs arrangementer bortfalder.

Anbefalinger om to ugentlige test i dagtilbud, grundskoler, SFO, klubtilbud, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelser bortfalder.

25.000 tilskuere til kampe i Parken

Danmark mod Belgien 5. september 2020. De to hold mødes igen den 17. juni under EM.
Danmark mod Belgien 5. september 2020. De to hold mødes igen den 17. juni under EM. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Derudover fremgår det af aftalen, at øvrige restriktioner og retningslinjer fra 14. juni bliver "ensrettet og forsimplet."

Efter denne dato vil sundhedsmyndighedernes anbefalinger begrænse sig til "generelle råd om smitteforebyggelse," fremgår det af aftalen. Det gælder for eksempel fokus på test og isolation ved symptomer, udluftning og hygiejne.

Aftalen indeholder også andre lempelser:

* Antallet af tilskuere til EURO 2020-kampene i Parken kan øges op til 25.000 tilskuere. DBU vil blive bedt om at undersøge muligheden herfor, herunder hvornår det i givet fald vil kunne ske.

* Det vil blive indført en dokumentationsordning for undtagelse for test og dermed for kravet om coronapas. Det sker for at sikre en mere hensigtsmæssig kontrol for blandt andet de borgere, der er undtaget kravet, fremgår det.

* Spørgsmålet om indrejse for turister skal være afklaret senest 16. juni.


krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

20200714-125601-L-1920x1280we

Paddleboardere reddet i land på Djursland

Børnehuset Næringen i Risskov er en integreret institution med en vuggestue og en børnehave del. Sammenlagt har børnehaven 70 børn.

Børnehave genåbnet efter fund af indisk coronavariant

Dagens mest læste