Se tallene for din kommune: Antal indbrud stiger på landsplan men ikke i Østjylland

Efter lang tids konstant nedgang stiger antallet af indbrud i private hjem nu på landsplan, men i Østjylland er tyvene stadig på retræte

Sommerferien er godt i gang, og det betyder normalvis, at indbrudstyve landet over arbejder på højtryk for at tvinge sig adgang til bortrejste familiers ejendele.

Men de seneste år har antallet af indbrud i private hjem været i kraftig tilbagegang, og selvom der nok er flere faktorer i spil, så er der ingen tvivl om, at coronapandemien har spillet en rolle.

For når ikke folk skal på arbejde, til fritidsaktiviteter eller for den sags skyld på ferie, så er indbrudstyvenes jagtmarker pludselig ret indskrænkede. Eller det var de i hvert fald.

Den seneste kvartalsopgørelse viser for første gang i lang tid en stigning på landsplan i antallet af indbrud i private hjem. Hvor der i andet kvartal 2020 blev begået 2826 indbrud, er der i samme periode i år blevet begået 3158 af slagsen.

- Nu ser vi pludselig en stigning, og det minder os om, at den lykkelige situation, at Danmark nu er åbnet op igen, også har en bagside. Vi skal helst ikke inspirere indbrudstyvene til at genoptage deres aktiviteter, så det gælder om, at vi alle hjælper hinanden med at passe på vores hjem, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, i en pressemeddelelse.

Tyveknægte fortsat på retræte i Østjylland

På trods af stigningen i indbrud på landsplan, så fortsætter tallene i Østjylland med at falde. Dermed har østjyderne som de eneste i landet ikke oplevet et stigende antal anmeldte indbrud de seneste tre måneder.

I de ti østjyske kommuner, TV2 ØSTJYLLAND dækker, er det kun Favrskov, Horsens, Randers og Syddjurs, der har oplevet stigninger i forhold til samme periode sidste år. 

På trods af stigningen i de fire nævnte kommuner, så er faldet i de øvrige seks altså nok til at sikre et fald på 35 i den samlede indbrudsstatistik for Østjylland.

På trods af en stigning i antallet af anmeldte indbrud i fire af de ti østjyske kommuner, så falder det samlede antal indbrud for Østjylland i andet kvartal af 2021 med 35 i forhold til samme periode sidste år. Kilde: Danmarks Statistik
På trods af en stigning i antallet af anmeldte indbrud i fire af de ti østjyske kommuner, så falder det samlede antal indbrud for Østjylland i andet kvartal af 2021 med 35 i forhold til samme periode sidste år. Kilde: Danmarks Statistik

Sådan kan du sikre dig mod tyveknægte

Selvom indbrudstallene fortsat er faldende i Østjylland, så har de ikke ramt nul, og dermed er der altså stadig chance for, at du får ubudne gæster, når du rejser på sommerferie. Men heldigvis kan du selv gøre noget for at mindske risikoen.

Østjyllands Politi har udgivet fem gode råd til at forhindre indbrud, som du kan følge i håb om at afskrække indbrudstyve fra lige netop dine ejendele.

Her er politiets råd

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

Dagens mest læste