TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Natur Østjylland

Plan skulle gælde i 12 år - nu er den skrottet efter halvandet

Ti millioner kubikmeter råstoffer graves hvert år op af jorden i Region Midtjylland. En ny plan er allerede på vej til at blive forældet.

Grusgrav sand råstoffer
  • Laurits Bak Lyck
    Laurits Bak Lyck
    Journalist
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
25. jan 2023, kl. 18:05

Der er godt gang i råstofudvindingen i Region Midtjylland.

Faktisk graves der så meget op, at det svarer til 24 kilo råstoffer for hver eneste af regionens 1,3 millioner indbyggere. Og det er vel at mærke 24 kilo hver dag.

Det sker i henhold til Råstofplan 2020, der blev vedtaget i juni 2021 og skulle gælde 12 år frem. Men allerede nu, halvandet år senere, er der grund til at revidere planen.

Det mener regionsrådet, der onsdag har vedtaget, at man igen skal overveje, hvor og hvordan der kan udvindes sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk.

Anders Kühnau
quote
Det er en vanskelig og vigtig balance, vi skal håndtere som region
Anders Kühnau (S), regionsformand, Region Midtjylland

For der er ganske enkelt brug for endnu mere, fremgår det af en råstofredegørelse for regionen.

- Vi skal sikre råstoffer til samfundet og erhvervslivet og samtidig prioritere hensynet til borgere, naturen og miljøet. Det er en vanskelig og vigtig balance, vi skal håndtere som region, udtaler regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

Skov må lade livet

Råstofudvindingen har tidligere skabt flere lokaler spændinger. Det har eksempelvis været tilfældet ved Sdr. Vissing i Horsens Kommune, hvor en sandgrav skulle udvides ind i et område, hvor der i årevis har ligget en skov.

quote
Der vil for evigt komme et kæmpe ar i landskabet.
Maja Harsberg, Sdr. Vissing

Noget, som de lokale har været meget utilfredse med.

- Der vil for evigt komme et kæmpe ar i landskabet. Det vil aldrig kunne erstattes, sagde en af de lokale, Maja Harsberg, til TV2 ØSTJYLLAND.

Modsat har råstofindvindere svært ved at udvikle deres virksomheder, fordi for dem vigtige udvidelser sander til i klager og bliver forsinket.

Det fortalte Jens Røgen, der driver grusgraven Harald Røgen & Sønner ved Stjær. I marts 2022 fortalte han, at virksomheden snart ville løbe tør for sand, da der manglede tilladelse til at udvinde mere.

- Der er sand nok at grave i, men vi venter på en tilladelse, som skulle komme nu her. Vi har ventet i 2,5 år, og det sidste år har den ligget i klagenævnet, sagde han dengang.

Samtidig med at der skal findes mere råstof at udvinde, vil Region Midtjylland gøre mere for, at råstofferne udvindes tættere på der, hvor de skal bruges. Det for at nedsætte transporttiden og dermed klimaaftrykket.

Som led i at skabe en ny råstofplan indledes der den 30. januar en ny høringsfase, oplyser regionen.

facebook twitter mail

Læs også

  • Grusgrav sand råstoffer
    Grusgrav sand råstoffer

    Klager stopper vigtige udvidelser – snart løber man helt tør

  • Rene Precht
    Rene Precht

    Opbrugte råstoffer sender vognmænd på langfart

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Tiltalte irettesættes - må ikke reagere

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

  • knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    Trafik

    21 nye "knudepunkter" på vej i landsbyer

  • Djurs Sommerland
    Djurs Sommerland
    Kultur

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

Mere Natur

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok