Klager stopper vigtige udvidelser – snart løber man helt tør
Sagsbehandlingstiden på udvidelser af grusgrave stiger, og der kommer endnu flere klager, oplever råstofindvindere.
- Det burde være nemmere at få sådan noget igennem. Råstoffer har vi jo alle sammen brug for.
Det fortæller Jens Røgen, som driver grusgraven Harald Røgen & Sønner ved Stjær. Her løber man snart tør for sand til byggerier, da de mangler en tilladelse til at indvinde mere.
- Der er sand nok at grave i, men vi venter på en tilladelse, som skulle komme nu her. Vi har ventet i 2,5 år, og det sidste år har den ligget i klagenævnet, siger Jens Røgen til TV2 ØSTJYLLAND.
Harald Røgen & Sønner har gravet grus siden 1967. Hvert 10. år skal en ny tilladelse fornyes, og da der blev klaget, så er det trukket ud.
- Når et område er udlagt som graveområde, så skulle det jo ikke være noget problem at få en ny tilladelse væsentligt hurtigere igennem, siger Jens Røgen.
Flere klager og længere sagsbehandlingstider
Hos brancheforeningen Danske Råstoffer oplever man, at de generelt får flere klager, og at sagsbehandlingstiden for udvidelser er steget.
- Vi er voldsomt udfordret i forhold til tilladelser. Det tager længere tid at få tilladelser, og får man den ikke tids nok, så er man nødt til at lukke. Det er en udfordring, siger formand for Danske Råstoffer, Bjarne Overgaard.
Læs også
Flere vognmænd oplever, at de skal køre længere efter råstoffer i Østjylland, da der er pres på grusgravene omkring Aarhus-området. Det går både ud over miljøet og prisen på råstoffer.
- Vi prøver at fortælle politikerne, at har vi ikke råstoffer nok, så går væksten i stå, siger Bjarne Overgaard.
Hvad er en grusgrav? Og hvad er råstoffer?
- En grusgrav er et område, hvor der bliver udgravet sand, sten og grus.
- Sand, grus og sten udgør hovedparten af den danske råstofindvinding og anvendes til vej- og anlægsformål (75 %) og til byggeriet (25 %).
- Regionerne er myndighed for råstofindvending på land, imens staten er myndighed for råstofindvending på havet.
- Regionerne laver en 12-års plan, som skal sikre en stabil forsyning. Hvert 4. år bliver den revurderet.
- Kampen om pladsen: "De lettest tilgængelige råstofforekomster er allerede udnyttet, og indvindingen vil derfor gradvist rykket tættere på områder, hvor der bor mennesker. Derfor må vi forvente, at flere lokalområder vil opleve gener ved råstofindvinding i fremtiden, uanset efterspørgslen på råstoffer følger udviklingen i bygge- og anlægssektoren", Danske Regioner, 2020.
Kilde: Danske Regioner, 2020
Miljøforhold skal overholdes
Det er Region Midtjylland, som er myndighed på indvindingen af råstoffer – men de giver først tilladelse, når andre lovområder i kommunerne er opfyldt.
- Grundlæggende prøver vi at gøre det så smidigt som muligt, men der er bare nogle miljøforhold og andre forhold, som skal undersøges, ellers overholder vi ikke loven, siger kontorchef i Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling i Region Midtjylland, Rolf Johnsen.
Derfor råder han indvinderne til at ansøge i god tid. Der er også flere tilladelser på vej, fortæller han.
- Vi forventer, at der inden for det næste år vil være 10-15 nye tilladelser i Østjylland, siger Rolf Johnsen.
Udvalgsformand: Erstatning kan hjælpe på klagerne
Formanden for Udvalg for regional udvikling i Region Midtjylland erkender, at det er blevet sværere at få en tilladelse til at grave råstoffer.
- Der er ingen tvivl om, at det er blevet mere komplekst at få en tilladelse. Men når det er sagt, så er det nok i vores allesammens interesser, siger Bent Graversen (V).
Ifølge ham så kan de altid arbejde med deres sagsbehandlingstid, men de skal også overholde høringsfaser og procedure.
Når det handler om klager, så anbefaler han, at dem, som vil grave råstoffer, tager en tidlig dialog med naboer og andre interessenter – men erkender, at politikerne også skal gøre noget.
- Politisk skal vi tage ansvar for, at meget få mennesker kommer til at tage en stor ulempe for helhedens skyld. Det kunne være naboerstatning ligesom ved motorvejsbyggeri og vindmøller, siger Bent Graversen.
Tror du, det vil gøre en forskel?
- Min tilgang til tingene, er, at det man kan forebygge, det skal man ikke helbrede på.
Det har tidligere været på tale, men der er indtil nu ikke kommet noget ud af det.