Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Det danske fodboldlandshold var foran 1-0, men endte med at tabe 1-2 til Belgien i EM-gruppespillet.

Christian Eriksen var ikke selv til stede i Parken, som han skulle have været til EM-braget mod Belgien.

Uden Eriksen, som fortsat er indlagt på Rigshospitalet, tabte Danmark med 1-2 til Belgien. I en mindeværdig kamp, der på mange måder blev en hyldest til Eriksen.

VIDEO: Se her, hvordan fansene på Ceres Park i Aarhus i det tiende minut hyldede Christian Eriksen.

For fem dage siden faldt Eriksen om på samme bane i EM-nederlaget til Finland. Han blev vakt til live med hjertebehandling på banen og har siden fået det bedre.

Trods torsdagens nederlag blev noget af såret helet, og hele Danmark kunne tage et skridt mere fremad og længere væk fra den traumatiske oplevelse.

Danmark kom foran efter to minutter 

De seneste dage har virket som en renselsesproces, og torsdagens kamp var ingen undtagelse.

Fra start virkede det danske hold til at være kommet et godt stykke videre, og mentalt var spillerne parate.

Det var belgierne derimod slet ikke, og de famlede rundt i kampens indledning.

Danmark udnyttede momentum og kom foran allerede efter to minutter, da Pierre-Emile Højbjerg fandt Yussuf Poulsen med masser af tid og plads i højre side af feltet.

Leipzig-angriberen sparkede fladt og præcist i det fjerneste hjørne, og så stod det 1-0.

Dries Mertens kom med en tidlig advarsel kort efter, da han snittede en bold videre, men lige i favnen på Kasper Schmeichel.

Det danske pres fortsatte ufortrødent, og Joakim Mæhle var tæt på et gennembrud i venstre side, men den belgiske keeper Thibaut Courtois stod i vejen.

Kort efter havde Daniel Wass et nærgående hovedstød, men igen var Courtois på plads.

Spillet stoppede efter 10 minutter

Efter ti minutter blev spillet stoppet for at markere Christian Eriksen i et minut. Hyldesten var varslet forud for kampen, og minuttet var valgt på baggrund af Eriksens rygnummer, 10.

Tilskuerne stod og klappede et helt minut på Ceres Park.
Tilskuerne stod og klappede et helt minut på Ceres Park.

Klapsalverne og brølet fra tribunerne blev større og større, som hyldestminuttet skred frem på det kogende fodboldstadion.

Bag det ene mål havde de mest højlydte danske fans lavet et banner med teksten "Hele Danmark er med dig, Christian".

Presset fortsatte

Danmark fortsatte derefter med at kontrollere kampen, og Mikkel Damsgaard, som havde fået Eriksens plads på den offensive midtbane, forsøgte at udbygge føringen.

Landstræner Kasper Hjulmand havde foretaget et formationsskifte og spillede med tre i bagkæden, hvor Jannik Vestergaard var placeret sammen med Simon Kjær og Andreas Christensen.

I 3-5-2-formationen var det Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite, som udgjorde angrebsduoen, og det virkede til at forvirre belgierne.

Især også fordi Mikkel Damsgaard flagrede rundt på banen og hele tiden skilte sig godt af med bolden og også kom til en nærgående afslutning, som susede forbi stolpen.

Hver gang Kjær tog bolden fra Lukaku, lød der et jubelbrøl fra tilskuerne, og de danske spillere brugte energien fra publikum på en god måde.

1-1

Belgien skiftede Mertens ud med Kevin De Bruyne fra anden halvlegs start, og det hjalp gevaldigt på verdensetternes spil.

Romelu Lukaku, som var blevet holdt godt nede i første halvleg, vandt en duel med Jannik Vestergaard og sendte bolden ind til De Bruyne, som uselvisk fik sat Thorgan Hazard op til 1-1-udligningen efter 55 minutter.

Få minutter senere viste Belgien sin store bredde og sendte stjernespillerne Eden Hazard og Axel Witsel på banen. Belgien troede nu meget mere på det og spillede med kløgt og overskud.

Belgien kom foran i 71. minut 

Efter endnu et godt angreb fik De Bruyne hamret målet til 2-1 ind bag Schmeichel. Der var spillet 71 minutter.

Danmark gav ikke op og forsøgte med indskiftninger af Andreas Cornelius og Mathias Jensen at satse offensivt.

Martin Braithwaite kom frem til flere gode chancer, men Barcelona-angriberen manglede skarpheden og var til sidst uheldig med at heade på trekantssammenføjningen. Den danske udligning udeblev.

Trods nul point i de første to kampe kan Danmark stadig gå videre fra gruppespillet, men det kræver som minimum en sejr i den sidste kamp mod Rusland.

Danmarks sidste gruppekamp mod Rusland spilles mandag klokken 21 i Parken.

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste