Marianne om vej til testcenter: Ugentlige test bliver svært for mig

Marianne Jensen har ikke bil og er nervøs for at blive smittet på turen til et testcenter med bus. Derfor vil hun ikke følge anbefalingen om at blive testet en gang om ugen, selvom hun arbejder under den igangværende nedlukning.

Obs: Artiklen er opdateret med en faktaboks med link til overblik over, hvor man kan blive testet. Ifølge Falck er der mulighed for en såkaldt lyntest i Auning. Det fremgik tidligere, at det nærmeste testcenter er i Randers - men der er andre muligheder. 

Onsdag blev corona-restriktionerne og nedlukningen af dele af samfundet forlænget til og med 7. februar, og justitsminister Nick Hækkerup (S) kom på banen med en helt ny anbefaling:

Alle, der møder fysisk på arbejde og her omgås andre, bør lade sig teste en gang om ugen - også selv om man ikke har symptomer.

Netop den nye anbefaling skabte stor debat på TV2 ØSTJYLLAND's Facebook-side, hvor flere brugere fortæller, at de har langt til et testcenter, og det vil blive svært for dem at få tid til at blive testet og samtidig passe deres arbejde.

Én af dem, der har svært ved at imødekomme den nye anbefaling, er Marianne Jensen fra Vivild på Djursland:

Nervøs for at blive smittet

- Jamen, jeg har jo ikke bil. Så det vil sige, at jeg skal med rutebussen, som er voldsomt beskåret, siger Marianne Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fortæller, at hun skal med flere forskellige busruter for at komme ind til Randers, hvor det nærmeste testcenter med tidsbestilling er. Det er dog ikke den besværlige rejse, der bekymrer Marianne Jensen.

Vivild ligger omtrent halvvejs mellem Randers og Grenå.
Vivild ligger omtrent halvvejs mellem Randers og Grenå. Foto: Google Maps

Hun synes, det er for stor en risiko at løbe:

- Personligt går jeg på arbejde, til købmanden og hjem igen.

- Hvis jeg skal til at sidde i tre forskellige busser og stå i et testcenter. Så tror jeg, at jeg vil udsætte mig selv for mere smitte, siger Marianne Jensen, der til dagligt arbejder for Norddjurs Kommune.

Testkapacitet udnyttes ikke

Regeringen har onsdag forlænget de gældende restriktioner og nedlukninger med tre uger og kommet med den ekstra anbefaling om test, for at inddæmme smitten med coronavirus.

Justitsminister Nick Hækkerup pegede onsdag på, at testkapaciteten ikke længere bliver udnyttet fuldt ud, fordi mange arbejder hjemme.

Region Midtjyllands Testcentre

Hvis flere bliver testet kan det hjælpe til at opspore den mere smitsomme britiske mutation, B117, lyder det.

Den seneste tid har mutationen bredt sig i Danmark. Til og med onsdag var der fundet 208 tilfælde af mutationen ved stikprøver.

Vil gerne testes i lokalområdet

Blandt brugerne på TV2 ØSTJYLLAND's facebook-side går også på, om det er arbejdsgiverne, der skal betale for, at de ansatte skal bruge tid på at blive testet for at leve op til regeringens nye anbefaling:

Det mener Marianne Jensen dog ikke. Det er risikoen for at blive smittet og ikke tidsforbruget, der skræmmer hende:

- Det her har ikke noget med økonomi at gøre. Det kan ikke være arbejdsgiverens problem, at jeg skal ind og testes.

- Hvis der kørte en bus mellem byerne og testede folk, så ville jeg nok gå op og blive testet. Så er man stadig i sit eget lokalområde. Men det ville da være tudetosset, hvis vi herude, hvor vi har lav smitte skulle udsætte os for at tage til Randers eller Aarhus og udsætte os for smitte, siger Marianne Jensen.

Falck tilbyder såkaldte lyntest i Auning, som ligger tæt på Vivild. Men de test ønsker Marianne Jensen ikke at benytte, da myndighederne har omtalt dem som mindre pålidelige end en pcr-test.

Fagforening: Anbefaling giver flere spørgsmål end svar

Fagforeningen BUPL organiserer landets pædagoger, som er én af de faggrupper, der arbejder i stor stil under nedlukningen, og her er man i tvivl om, hvilke konsekvenser anbefalingen får for medlemmerne:

- Jeg ved, at forbundet er ved at undersøge, om anbefalingen overhovedet dækker dagtilbudspersonalet, og jeg venter også spændt på, hvad Aarhus Kommune finder ud, siger formand for BUPL Aarhus, Marianne Gilbert Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

For hende har udmeldingen fra justitsministeren indtil videre betydet flere spørgsmål end svar:

- Vil de eksempelvis komme ud til dagtilbuddene og tilbyde medarbejdere test på stedet? Betaler arbejdsgiveren for den tid, det tager at blive testet? Og kan medarbejdere i sidste ende tvinges til at blive testet? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på, fortæller Marianne Gilbert Nielsen.

Ifølge Ritzau kom der onsdag svar fra omkring 83.000 coronaprøver, men der er kapacitet til at teste over 110.000 om dagen i de offentlige testcentre.

Hos private udbydere er der kapacitet til at teste 100.000 om dagen med lyntest, men heller ikke her bliver kapaciteten brugt.

Mette F.

Mette F. åbner op for at forlænge restriktioner yderligere

befamle sexisme metoo

playByråd vil undgå sexisme: Disse regler gælder nu

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri-Listen får fire kandidater: - Det er en rigtig god start

Aarhus Universitet

Landets bedste skal forske i hjerte-kar-sygdomme i Aarhus

Bilka

play Mindre butikker til de store: Vær fair og luk for salg af non-food

Det Nye Universitetshospital

Tidsplanerne skrider under supersygehusene - dog ikke i Aarhus