Hver uge krydser folk jernbaneoverkørsler med livet som indsats

Nu sætter transportministeren og Rådet for Sikker Trafik gang i en landsdækkende kampagne som skal mindske ulykker ved jernbaneoverkørseler.

De seneste 10 år er 27 personer blevet dræbt i jernbaneoverkørsler. Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

”Jeg har set mange mennesker være tæt på at dø, uden at jeg kunne gøre noget.”

Sådan starter lokomotivfører Hans i en ny landsdækkende kampagnefilm udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik i samarbejdet med Banedanmark på initiativ af transportminister Benny Engelbrecht (S). 

Læs også Tre piger forbrændt på skole - én fløjet med helikopter

Kampagnen har fået titlen: Toget kan ikke nå at stoppe. Men det kan du - og har til formål at mindske antallet af ulykker og farlige situationer ved jernbaneoverkørsler.

Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse. 

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at øge opmærksomheden om vores adfærd ved jernbanekørslerne, siger transportminister Benny Engelbrecht.

00:19

I videoen kan du se, hvordan det kan se ud, når en bil skynder sig over, inden letbanen kommer. Arkiv.

Luk video

I pressemeddelelsen henviser Benny Engelbrecht  til en statistisk, der viser, at 27 mennesker har mistet livet i en ulykke ved en jernbaneoverkørsel de seneste ti år. 

- Når tre personer eller biler hver eneste uge er tæt på at blive ramt af et tog eller en letbane, fordi de ikke ser sig for; ja, så har vi et alvorligt problem, vi skal have løst. Jeg håber derfor, at kampagnen her kan være med til at skærpe opmærksomheden, siger transportministeren. 

Bakker op

Hos Aarhus Letbane har de flere gange udtrykt deres bekymring omkring den ulovlige passage, hvor trafikanter løber en unødvendig risiko. 

Læs også Vanvidsbilister forarger politiet: Simpelthen rystende

- Vi har stor fokus på det hos os, hvor vi desværre selv har oplevet, at flere trafikanter ikke følger reglerne. Derfor er det også et budskab, der hører hjemme hos os, og vi vil gøre brug af kampagnen hos os, siger direktør, Aarhus Letbane, Michael Borre, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han fortæller, at letbanen blandt andet et par gange har oplevet, at en bilist har optaget en varevogn krydset en jernbaneoverkørsel, hvor bommene ikke var gået op. 

Husk: Respekter altid signaler og bomme

- Når du nærmer dig en jernbaneoverkørsel, skal du afpasse hastigheden, så du kan nå at standse, hvis der kommer et tog. 

- Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel, hvor lyset blinker, klokken lyder, eller hvor bommen er nede eller på vej ned. Heller ikke selv om du synes, der går lang tid, før toget kommer - eller hvis du bliver utålmodig, efter toget er kørt forbi. Der kan komme et tog mere. 

- Du må først krydse jernbanen, når bommene er helt oppe, og når lyset er holdt op med at blinke. 

- Hvis du skal krydse en usikret overkørsel (dvs. en overkørsel uden advarselslys, klokke eller bomme), skal du stoppe op og se og lytte efter tog, før du krydser sporet.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

- Når klokkerne lyder, bommene går ned, så skal man stoppe. Hvis man følger de regler, så er der ingen fare på færde, siger han.

Uopmærksomme trafikanter

Ifølge Rådet for Sikker Trafik så sker en stor del af ulykkerne, fordi trafikanterne ikke er opmærksomme eller har for travlt. 

- Man skal aldrig lige prøve at tage chancen og smutte over, for toget kan komme med meget stor fart og kan ikke nå at stoppe. Så sænk farten og se dig altid godt for, og hvis der er advarselssignaler og bomme, så respekter dem, siger adm. direktør i Rådet for Sikker, Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

Hos Aarhus Letbane er direktøren ikke sikker på, at folk har forstået, at det gør ondt at blive ramt af et tog. 

Letbane-direktør: Når klokkerne lyder, bommene går ned, så skal man stoppe. 

- De kører jo sindssygt stærkt ved de her overkørsler, så det er ikke for sjov, siger Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND. 

Vær vågen 

Aarhus Letbane-direktør Michael Borre slår fast, at de forskellige advarselssignaler skal tages seriøst og står der af en grund. 

- Vi har jo ikke sat advarselslamper, lyde og bomme op for sjov, de er der, fordi de skal hjælpe trafikanterne. Følger man advarselssignalerne, så løber man ingen risiko, siger han. 

Samtidig håber han, at kampagnen også får trafikanterne til at rette en større opmærksomhed på de steder, hvor man passerer ulovligt eller der, hvor man selv har lavet en trampesti.

-  Hvis man krydser ved for eksempel en markvej, der kører vi 100 kilometer i timen, og så når man ikke at se toget. Folk tænker ikke over, hvor stærkt det går, fortæller han.