Endnu en rute åbnes fra Aarhus Airport

Ryanair starter endnu en ny rute fra Aarhus Airport. Denne gang er det hovedstaden i Letland, Riga, der kommer på afgangstavlen.

Fra november lancerer Ryanair den tredje nye rute fra Aarhus Airport i Tirstrup i år.

Det er hovedstaden i Letland, Riga, som slutter sig til listen, efter Ryanair tidligere i år præsenterede henholdsvis Korfu i Grækenland og Zadar i Kroatien som direkte ruter fra Aarhus.

Ruten åbner den 2. november 2021 med tre ugentlige eftermiddagsafgange hele året rundt.

Flyet afgår fra Riga kl. 15.20 og lander i Aarhus kl. 16.00, hvorfra det går på vingerne igen kl. 16.20 med ankomst i Riga kl. 19.05.

Flyveturen varer godt halvanden time, og der en times (+) tidsforskel i Riga.

- Det en kæmpe blåstempling fra Ryanair’s side, at de prioriterer Aarhus Airport for tredje gang inden for kort tid med en ny direkte rute. Det bekræfter, at de internationale flyselskaber er bevidste om det rejsepotentiale, der er i Aarhus og omegn, der faktisk også tegner sig som Jyllands største optageområde,” siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Riga er en interessant destination for Aarhus Airport, da det er en by, som er værd at besøge på alle tidspunkter af året, og som rummer både storbycharme, østeuropæisk historie, shopping og kulturperler.

Lavprisruterne fra Aarhus Airport til Korfu og Zadar starter begge den 2. juli og flyver frem til den 29. oktober 2021.

Rātslaukums torv i Riga.
Rātslaukums torv i Riga. Foto: Shutterstock
mystisk finne2

play Mystisk finne set i populær badesø: Her er eksperternes bud

thea1

12-årige Thea klipper sit hår for at hjælpe syge børn

20210723-144654-L-1920x1280we

Aarhusianske fanebærere gik forrest: - Det var en kæmpe oplevelse

IMG_5540

Fanebærers far skal ikke se sønnen gå ind med dannebrog

IMG_6997

Tre biler stødt sammen: Personer fastklemt i bil

9905f69f-b5e3-47bc-9e2b-84feec2e94de

Stigning i danskere der tager corona med hjem fra udlandet

Dagens mest læste