På trods af nedtur: SAS tror på Aarhus Airport

SAS bakker op om udvidelsen af Aarhus Airport og tror på, at lufthavnen har potentiale til at indfri høje forventninger.

Coronapandemien kaster i øjeblikket lange skygger over hele luftfartsbranchen, hvor fly i massevis står stille på landjorden, og tusindvis af medarbejdere har mistet deres job.

Midt i den historiske nedtur er Aarhus Airport i gang med en storstilet udvidelse med nye bygninger, et nyt lufthavnshotel og verdens første indendørs fodboldbane i en lufthavn.

Udvidelsen til 130 millioner kroner får opbakning fra luftfartsselskabet SAS, der tror på lufthavnens potentiale:

- Det er tydeligt at se, at lufthavnen har visionære ejere, som vil investere i fremtiden. Det er trist uden passagerer lige nu, men godt at se at tiden bliver udnyttet til at fremskynde investeringer, siger koncerndirektør Simon Pauck Hansen og fortsætter:

Strategisk samarbejde består

- Aarhus Airport tror på tilvækst, og det gør SAS også, for der er tale om at attraktivt marked, siger Simon Pauck Hansen, der blandt andet henviser til, at Aarhus er lige i nærheden, og at der er et stort opland, hvor kunderne kan komme fra: 

- Det er landets næststørste by og har et stort optageområde i hele Østjylland. 

Direktøren lover, at SAS er klar til at støtte op om Aarhus Airports vækstdrømme, selvom selskabets ruter fra lufthavnen i øjeblikket er sat på pause på grund af coronapandemien:

- Det strategiske samarbejde mellem Aarhus Airport og SAS består trods pandemien har sat mange ruter på pause. SAS har imidlertid en klar kommerciel og operativ strategi for Aarhus Airport fremadrettet, siger Simon Pauck Hansen, der var med på et videolink, da Aarhus Airport i sidste uge kom med en status på udvidelsen.

Analytiker: Svært tid for flybranchen

Udover at coronapandemien i øjeblikket hæmmer flybranchen, så kommer udvidelsen af lufthavnen også midt i en klimakrise, der giver et stigende fokus på at spare CO2.

Derfor går flybranchen en svær tid i møde, vurderede aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen overfor TV2 ØSTJYLLAND i sidste uge:

- Der er masser af fly, som flyselskaberne vil have i luften, men der er formentligt færre passagerer og færre indtægter i fremtiden i forhold til, hvad man har været vant til, siger han.

Alligevel er forventningerne til den moderniserede lufthavn allerede høje blandt de østjyske borgmestre.

- De mange østjyder, der skal ud at have en oplevelse i den store verden, får en topmoderne lufthavn, der er rar og lækker at være i, og hvor der er et stærkt rutenet, så man kan komme mange steder hen i verden, siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), til TV2 ØSTJYLLAND.


Breaking
20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

AstraZeneca Vaccine

liveblog Regeringen er åben for igen at tilbyde AstraZeneca

Østjyllands Brandvæsen havde den kraftige brand under kontrol efter 20 minutter

Kraftig lejlighedsbrand i Gellerup: Én person er kørt på sygehuset

Spærring af Silkeborgvej

Tilfældig bil ramt af skud: Mørkklædte scooter-kørere efterlyses

Dagens mest læste