TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Odder

Mikkel elsker sit job - men alt for få gør som ham

Flere børn og en snigende pensionsalder betyder mangel på dagplejere. Det mærker de i Odder Kommune, som oplever problemer med at rekruttere folk til faget.

Mikkel Vissing Bøndorff har været dagplejer i 13 år.
Mikkel Vissing Bøndorff har været dagplejer i 13 år.
  • Anne Bjørnskov Matthiesen
    Anne Bjørnskov Matthiesen
    Journalist
    Lokalreporter i Odder Kommune
  • Anne Marie Stoustrup
    Anne Marie Stoustrup Petersen
    Journalist
    Lokalreporter i Odder Kommune
  • Johanna Olsen
    Johanna Uggerholm Olsen
    Tilrettelægger
    Lokalreporter i Odder Kommune
08. aug 2022, kl. 13:28
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kulørte rutsjebaner og legetøjsscootere optager størstedelen af Mikkel Vissing Bøndorffs have. Han har sammen med sin kone en dagpleje med otte børn. For Mikkel findes der ikke et bedre job:

- Jeg elsker at stå op hver evig eneste dag til en flok glade børn, det giver så uendeligt meget, siger Mikkel Vissing Bøndorff.

Hvis vejret er til det, bliver dagen brugt i haven med det store udvalg af legetøj.
Hvis vejret er til det, bliver dagen brugt i haven med det store udvalg af legetøj.

Men der mangler folk som Mikkel. 

Hvis valget om en dagplejeordning skal være tilgængeligt for alle, er der brug for flere dagplejere i Odder Kommune. Det skyldes, at mange i faget nærmer sig pensionsalderen, og antallet af børn vokser. 

Selvom der er behov for flere dagplejere, er der langt mellem ansøgningerne. Det arbejder de på at ændre i Odder Kommune.

- Vores udvalg har allerede rekruttering på dagsordenen om cirka en uge. Vi er meget opmærksomme på det, fordi det skal ordnes, siger Lene Aagaard (V), der er medlem af børn- og ungeudvalget i Odder Kommune.

Læs også:
Det begyndte som en drengedrøm – nu har Jan bygget et rumskib

Fra lagermedarbejder til dagplejer

Mikkel Vissing Bøndorff har de sidste 13 år arbejdet som dagplejer, men vejen dertil var ikke planlagt. Tidligere arbejdede han som lagermedarbejder, men en sommerferie hjalp han sin kone i hendes dagpleje og følte en glæde, som han ikke havde oplevet i tidligere jobs. 

Det ærgrer Mikkel, at der ikke er flere, der har fået øjnene op for faget.

- Det gør mig da egentlig ked af det, fordi jeg synes, det er verdens bedste job, men også fordi jeg synes, det er rart, at folk har mulighed for at vælge, om de vil have deres børn i vuggestue eller i dagpleje.

Et regionalt problem

Manglen på dagplejere ses også i resten af Østjylland. Værst står det til i Aarhus Kommune, som frem mod 2030 kommer til at mangle 159 dagplejere. Det viser en undersøgelse lavet af FOA.

Behov for dagplejere i 2030 - kommuneAntal
Aarhus159
Silkeborg145
Skanderborg109
Horsens99
Favrskov86
Randers80
Norddjurs37
Syddjurs36
Odder28
Samsø 2
FOA

Sektorformand i FOA, Jack Hougaard Kristensen, mener, at kommunen har et ansvar for at gøre jobbet mere attraktivt for nye jobsøgende.

- Man kunne skabe nogle uddannelsesmuligheder for dagplejerne. Det kunne være som pædagogisk assistent eller pædagog. Det kunne også være at give dem nogle bedre vilkår i dagligdagen.

Sektorformand i FOA, Jack Hougaard Kristensen, mener, at der skal mere fokus på dagplejefaget i kommunerne.
Sektorformand i FOA, Jack Hougaard Kristensen, mener, at der skal mere fokus på dagplejefaget i kommunerne.

Mikkel Vissing Bøndorff er enig. Han ser gerne, at dagplejefaget får mere opmærksomhed - og så har han en opfordring:

- Jeg vil jo gerne have, at folk kommer ud af busken og får søgt det her job, så vi kan få lov at bestå, og børnene kan få lov til at få de rammer, jeg synes, er rigtig gode, siger Mikkel Vissing Bøndorff. 

Ingen udsigt til højere løn

Rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune anerkender problemet med manglen af dagplejere, men han tror på, at det er muligt at sikre flere dagplejere i fremtiden. 

- Det er en svær opgave, for der mangler dygtige medarbejdere mange steder, så som pædagoger og sygeplejersker. Den gode nyhed er, at dagplejerne er superglade for deres job, og at forældrene også er glade for dagplejen. Så vi tror på, at vi kan sikre flere dagplejer, siger Thomas Medom (SF).

vand drikkevand postevand vandværk glas vandglas vandhane drikke
Læs også:
Bakteriefund: Hotel og over tusind beboere skal koge deres vand

 

Er du klar til at finde den store posepenge frem og sikre højere løn, for at få flere til at vælge at blive dagplejer?

- Løn er ikke det første redskab, vi tyer til. Det er i stedet muligheden for efteruddannelse, så man i højere grad kan blive i jobbet. Vi har ikke andre faggrupper, der er ligeså glade for deres job, som dagplejerne er. Så det er altså også et sted, man trygt kan søge hen, som det er i dag, siger han. 

Rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom, anerkender problemet med manglen af dagplejere, men han tror på, at det er muligt at sikre flere dagplejere i fremtiden.
Rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom, anerkender problemet med manglen af dagplejere, men han tror på, at det er muligt at sikre flere dagplejere i fremtiden.

Ifølge rådmanden skal stat og overenskomster hjælpe, hvis der skal skulle gives højere løn, for han er enig i, at dagplejer er et lavtlønsfag, der burde have en højere løn. 

- Virkeligheden her i Aarhus Kommune er, at vi har en stram økonomi. Hvis vi skal give lønløft til dagplejer, SOSU'er, pædagoger og sygeplejersker, så skal vi spare endnu mere på kvaliteten, og det er ikke vejen frem. 

- Det er et nationalt problem med lønnen, og så må vi skrue på nogle af de andre redskaber, så vi kan gøre det endnu mere attraktivt at vælge det her ganske fine tilbud, siger han.

Video: Her kan du høre mere om Mikkel Vissing Bøndorff og problematikken.
facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • Plejecenter Tirsdalen plejehjem drone Kristrup
    Forgiftet på plejehjem

    Kolleger afslører: Drabstiltalte ville ikke gå to og to

  • kokain narkotika narko
    kokain narkotika narko
    112

    Store mængder narko gemt i møbeltransport

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Datter til afdød beboer græder

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok