Vi kommer ikke udenom karakterer mener skoleforsker
Man kommer ikke udenom karakterer i skolerne, men de skal ikke fylde det hele. De studerende selv bruger dem som motivation.
De seneste dage har TV2 Østjylland haft fokus på unges karakterræs. Og hvor vigtige de er, er evigt grundlag for debat.
I denne uge starter endnu et kapitel, når gymnasierne går på læseferie.
- Det lyder meget kliché-agtigt, men det betyder jo noget for ens fremtid. Det lyder som en kliche, men det er jo rigtigt, siger Asger Moselund Graff.
Han går på Grenaa Gymnasium og mener, at karaktererne er gode nok at koble en op på, selvom de ikke fortæller hele historien.
Læs også
- Alt er bygget op omkring karakteren, når man skal videre, og hvis man ikke får en god nok karakter, kan du måske ikke det, du gerne vil, siger Fiona Barbré Andersen fra Grenaa Gymnasium.
Bestræbelserne efter de gode karakterer kan både skyldes et klart mål om en videregående uddannelse med et højt snit eller uvisheden om det samme, og at eleverne derfor gerne vil holde så mange døre åbne som muligt med et godt snit.
Både godt og skidt
Og karaktererne kommer vi da heller ikke udenom, selvom de også ifølge mange er med til at skabe en usund kultur på skolerne.
Derfor skal der da heller ikke være flere af dem. Det mener forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen.
- Vi skal ikke have flere karakterer end højst nødvendigt, og vi behøver heller ikke sætte tidligere ind, men det at få karakterer er jo en del af både folkeskolen og den videre uddannelse, siger han til TV2 Østjylland.
Andreas Rasch-Christensen mener, at der kan være andre årsager til, at karakterer i dag får skyld for at betyde alt for meget.
- Det kan være, at unge mennesker i dag gerne vil præstere i toppen af alle parametre ikke bare i skolen, men også i idrætslivet og i forhold til venner og veninder, og jeg tror, det er det, der presser de unge i dag, ikke karakterer i sig selv, siger forskningschefen.
Læs også
Vigtig opgave derhjemme
Derfor mener han da også, at der er grund til løbende at se på, om karakterer gives for det rette, og om vi har de rette prøveformer. Men der ligger også en vigtig dannelsesopgave derhjemme.
- Man skal selv snakke med de unge mennesker om, at man kan ikke, og man skal ikke præstere i toppen af alle livets faser.
- Det er selvfølgelig også noget, uddannelserne skal tage på sig. Det er også en del af en dannelsesopgave at se, hvad karakterer betyder og ikke betyder, og hvilke andre del af livet, der er betydningsfuldt, siger Andreas Rasch-Christensen.
Og det med karakterer er da heller ikke kun skidt, hvis man spørger gymnasieeleverne.
- Jeg tror, man bliver mere fokuseret på grund af presset, mener Fiona Barbré Andersen.
- På en måde synes jeg også, det får en til at blive bedre, fordi man har lyst til at stræbe efter det. Det er jo ikke en dårlig ting at være en stræber på nogle punkter, siger gymnasieelev Malte Langholm Friis.