TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
08. maj 2022, kl. 07:15
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Superstudent afslører sine tricks: Sådan får du bedre karakterer

En såkaldt tomatmetode og remser er nogle af superstudenten Yasmin El Youssefs hacks til at opnå en bedre karakter.

Superstudent m. tips2
  • Maja Kærhus MAKJ
    Maja Kærhus Jørgensen
    Lokalreporter i Østjylland Kommune

Sommeren nærmer sig, og det samme gør eksamenstiden for de studerende. En tid, der for flere betyder sved og mange tårer.

Men ved hjælp af få simple greb kan du øge sandsynligheden for en bedre karakter. Det fortæller superstudenten Yasmin El Youssef, der i 2020 dimitterede med et snit på 12,7, i TV2 ØSTJYLLAND's nye YouTube dokumentar 'Hack dig til et 12-tal'.

Ny pædagogudannelse
Læs også:
Julie har fortrudt sin uddannelse: Ny mulighed baner vejen for drømmen

Noget, der kun kan lade sig gøre, hvis du får 12 i alle fag og samtidig har seks A-fag. Udover at være en flittig studerende har Yasmin El Youssef dog et par esser i ærmet, der kan være med til at hæve dit gennemsnit.

Den såkaldt tomatmetode, Google, fjollede remser og rim er blandt hendes hemmeligheder, afslører hun.

Fem tips til bedre karakterer

  1. Det kan være svært at koncentrere sig flere timer i træk. Derfor anbefaler Yasmin El Youssef, at man deler arbejdet op i intervaller.


    - Jeg kan selv have svært ved at fokusere, men der er nogle apps, hvor man kan starte et interval på 25-30 minutter. Når man starter den, så kan man ikke gå ind på andet på sin telefon, og så arbejder man produktivt. Så holder du en kort pause på 5-10 minutter og gentager det måske tre gange, og så holder man fri, siger superstudenten.


    Metoden er også kendt som pomodoroteknikken - eller tomatmetoden, fordi pomodo betyder tomat på italiensk. Det er et simpelt hack til at styrke dit fokus. Ved at vælge en opgave og sætte et ur til at tælle ned fra 25 minutter, tvinger du dig selv til at arbejde fokuseret indtil uret ringer. Man kan for eksempel bruge appen Flora til formålet.


  2. Google er løsningen på mange ting, og så kan søgemaskinen også være med til at give dig et forspring i undervisningen. Hvis du ved, hvad dagens emne er, så lav en hurtig googlesøgning inden timen. Det er måske indlysende, men de færreste gør det, fortæller Yasmin El Youssef. 


    - Bare 10-20 minutter. Det vil give dig et lille forspring i forhold til resten af klassen. Nogle gange handler det ikke om at gøre det, alle andre gør, men bedre. I stedet kan man gøre det, som andre ikke gør, siger hun.


    Superstudenten understreger dog, at det selvfølgelig ikke kan erstatte at have læst lektierne.


  3. Det giver måske sig selv - og så alligevel ikke for alle. For det er ikke kun indholdet, der tæller, når der bliver givet karakterer, mener superstudenten.


    - Mange skriver en stil, og så afleverer de den bare. Hvis du har tid til det, så vent lige en dag, og så kan du læse den igennem - ellers er det vigtigt bare at give den en sidste gennemlæsning. Det kan være, at du så kan få sat nogle kommaer rigtigt eller få rettet dem, hvis du har lavet nogle sjuskefejl, siger Yasmin El Youssef. 


    For de små fejl, en pæn forside og flot opsætning kan betyde forskellen på et 7- og et 10-tal. Særligt i rapporterne er det godt givet ud. 


    - Rapporterne betyder alt. Hvis du afleverer en rapport til et 10- eller 12-tal, så er det også næsten sikkert, at du får det som standpunktskarakter, siger Yasmin El Youssef.



  4. På universitet har mange for alvor fået øjnene op for, hvor meget det kan hjælpe på ens eksamenspræstation, hvis man er velbevandret i opgavetypen. Derfor er der mange, der beder om at få udleveret tidligere eksamensopgaver. Men det er lige så relevant i gymnasiet, fortæller Yasmin El Youssef.


    - Det er ikke sikkert, at du kan få den nyeste, men så kan du måske få opgaverne fra de seneste fem år, og det er lige så godt, siger hun.


  5. Måske lyder det fjollet, men det er en god måde at huske tingene, mener superstudenten.


    - Det er fuldstændig lige meget, hvor platte de er. De hjælper altid, siger Yasmin El Youssef, der selv bruger det meget på medicinstudiet, hvor der er en del udenadslære.


    Huskeregler er i samme kategori som alfabetsangen, som mange nok stadig afspiller inde i hovedet en gang imellem, når de skal huske hele bogstavrækken.


Se første afsnit i serien 'Hack dig til 12-tal', hvor vi følger gymnasieeleverne Lucas og Nanna, der forsøger at få bedre karakterer ved at arbejde smartere og ikke hårdere.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Forgiftet på plejehjem

    Min mor er idømt 16 års fængsel

  • Perron Aarhus Banegård

    Ung mand vågner til stor regning søndag

  • Thomas Helmig-koncert

    Thomas Helmig dedikerede rørende sang til Hugo

  • pengesedler

    Enorme bonusser i energiselskab erklæret ulovlige

  • Forgiftet på plejehjem
    Leif Jensen 1

    Elses mand gennem 50 år døden nær efter 11 dage på plejehjem

  • Handicapcentret Kronjylland

    Sidste håb er slukket for populært center

  • Emma Østergaard

    Emma vil være historisk: Jeg rejser afsted med en kæmpegæld

  • Perron Aarhus Banegård

    Ung mand vågner til stor regning søndag

  • Forgiftet på plejehjem

    Min mor er idømt 16 års fængsel

  • Thomas Helmig-koncert

    Thomas Helmig dedikerede rørende sang til Hugo

  • Søren Dal Andersen

    Lille by brager frem: - Vi skal snart stå ovenpå hinanden

  • Affaldsindsamling Randers

    Puch Maxi og indkøbsvogne: 600 kilo affald blev samlet op i naturen

  • Jørgen Bak sommertid vintertid

    Jørgen vil ikke skifte til sommertid: Det er kun dårligdom

  • 200622 Vanvidskørsel dødskrydset

    Tusindvis kører over for rødt i dødskryds: Politiker klar med løsninger

  • madspild

    Stor stigning med dødelig madbakterie – SSI advarer gravide og ældre

  • Annette Bekner kræftpatient

    Da hun endelig kom til efter "en helvedes" ventetid, var det for sent

  • Dobbeltdrabet_Kalundborg

    Tidligere præsident i gadebande vejledte sårbare unge

  • skideskilt lort Riis Skov skovskidere

    Nyt initiativ skal stoppe skovskidere

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok