Tidligere Aarhus-politiker skal erstatte Britt Bager

Jens Kloppenborg-Skrumsager skal være ny folketingskandidat for Venstre på Djursland.

Det udløste ærgrelse på Djursland, da folketingsmedlem Britt Bager skiftede parti fra Venstre til Konservative tilbage i marts.

- Vi er rigtig kede af og ærgerlige over, at hun har forladt partiet, sagde John Daugaard Hansen, formand for Venstre i Norddjurs Kommune, dengang til TV2 ØSTJYLLAND.

Britt Bager var opstillet på Djursland, og lokalformanden hæftede sig blandt andet ved, at Britt Bager havde sikret Venstre historisk stor opbakning på Djursland ved det seneste folketingsvalg. Derfor var ærgrelsen ekstra stor.

Nu har Djurskredsen dog fundet en afløser, der skal løfte arven efter Britt Bager.

Tidligere medlem af Aarhus Byråd

Det bliver den 50-årige journalist Jens Kloppenborg-Skrumsager. 

Han har tidligere været politisk aktiv i Aarhus, hvor han var medlem af byrådet fra 1994 til 1999 for Venstre. 

Jens Kloppenborg-Skrumsager er født i Aarhus og uddannet journalist.
Jens Kloppenborg-Skrumsager er født i Aarhus og uddannet journalist. Foto: Venstre

Jens Kloppenborg-Skrumsager har desuden været særlig rådgiver for flere Venstre-ministre i årene 2015 til 2019.

På Facebook skriver Jens Kloppenborg-Skrumsager, at han takker Djurskredsen for opfordringen:

- Jeg har i alt for mange år blot iagttaget politik som journalist, rådgiver og familiefar, men især den seneste års politiske begivenheder gør, at jeg ikke længere kan sidde tilbage og være mandagstræner.

Lokalformand: Han vil komme ofte

Formand for Venstre i Syddjurs Kommune, Søren Høg Thomsen, siger til TV2 ØSTJYLLAND, at han glæder sig over kredsens nye kandidat:

- Han var godt inde i de sager, som vi kredsbestyrelsesmedlemmer har på vores dagsorden. Det var et meget overbevisende møde, vi havde med ham, siger Søren Høg Thomsen og fortsætter:

- Jeg kender ham som en meget energisk person, som sætter sig ind i tingene. 

Jens Kloppenborg-Skrumsager er født i Aarhus men bor i dag i Vedbæk. På trods af at den nye kandidat bor langt fra Djursland, så er lokalformanden sikker på, at Jens Kloppenborg-Skrumsager vil kæmpe for området:

- Britt Bager boede også Sjælland. Det vigtigste for os er, at han vil komme ofte. Også oftere end vi har været vant til. Det har vi stor tillid til, at han vil overholde, siger Søren Høg Thomsen.

Jens Kloppenborg-Skrumsager skal formelt godkendes på et opstillingsmøde af Venstre-medlemmerne på Djursland. Mødet vil blive afholdt, når forsamlingsforbud og øvrige coronarestriktioner tillader det.

Mallorca

liveblog COVID-19 LIVE: Snart kan du komme på charterferie igen

Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

20_percent

play VIDEO: Båd overtændt i Grenaa - ejer viste stor kølighed

Oskar og Bertram

play Endelig kom den store dag: Oskar og Bertram fik tårerne til at trille

20200925-111828-L-1920x1280we

Kraftige regn- og tordenbyger rammer dele af Danmark søndag aften

Dagens mest læste