Lokalformand om Britts farvel: Jeg er ærgerlig og ked af det

Venstres lokalforeninger på Djursland skal nu ud og finde en arvtager til posten som folketingskandidat efter Britt Bager, der sikrede et godt valg til Venstre ved sidste folketingsvalg.

Folketingsmedlem Britt Bager har tirsdag meldt ud, at hun skifter fra Venstre til De Konservative. Og det er ikke en nyhed, der ligefrem vækker jubel hos Venstres lokalforening i Norddjurs Kommune.

- Vi er rigtig kede af og ærgerlige over, at hun har forladt partiet, siger John Daugaard Hansen, formand for Venstre i Norddjurs Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Lokalformanden fortæller, at han har haft et godt samarbejde med Britt Bager, og at partiet skylder hende stor tak, fordi hun var med til at sikre et rekord resultat for Venstre ved sidste folketingsvalg:

- Ved sidste valg gav hun os det bedste valgresultat nogensinde i kredsen, siger han.

Mister indflydelse på Christiansborg

John Daugaard er desuden ærgerlig over, at Venstre på Djursland nu mister en stemme på Christiansborg og på den måde også indflydelse.

Britt Bager siger til Berlingske i forbindelse med sit farvel til Venstre, at hun mener, at partiet ikke længere vægter de nationale, borgerlige værdier højt nok.

- Venstre var tidligere et bredt og folkeligt parti, men er i dag et væsentligt smallere parti, siger hun.

Den kritik er John Daugaard Hansen ikke enig i:

Kritik må stå for egen regning

- Det må stå for hedes egen regning. Det er jo en kendt sag, at Venstre er rykket mere mod midten på udlændingeområdet, efter at Inger Støjberg ikke er der længere. Det er fint nok for mig, så længe udlændingepolitikken i Venstre er fast og fair, siger han.

Britt Bager var én af to østjyske V-politikere, der stemte imod en rigsretssag mod Inger Støjberg i januar, og til Ritzau siger hun om episoden:

- Det er ikke fordi, at den sag har samlet Venstres folketingsgruppe mere, siger Britt Bager.

Ifølge Britt Bager har hun grublet over skiftet i et halvt år, og hun afviser, at skiftet har noget at gøre med, at Venstre oplever modgang i øjeblikket:

- Jeg løber ikke fra et taberhold

- Jeg er med på, at mange vil spekulere i det. Men jeg sidder på et sikkert mandat Østjylland lige nu.

- Mit mandat er ikke i fare, så det har ikke haft nogen betydning. Jeg løber ikke fra et taberhold. Det er et tilvalg af De Konservative, siger hun.

John Daugaard Hansen står nu med opgaven med at finde en afløser for stemmeslugeren. Den opgave tager han fat på sammen med formanden for Venstre i Syddjurs Kommune, Søren Høg Thomsen.

- Søren og jeg har altid en plan B. Den bliver iværksat nu. Vi har nogen emner i form af nogen personer, som vi gerne vil tale med. Det er en attraktiv kreds, der giver et sikkert valg, så det burde være muligt at finde en stærk profil, siger John Daugaard Hansen.

Anholdt. Politi

Tyveri udviklede sig: 25-årig skubbede Netto-ansat

vold Horsens Nørretorv

Ung mand klinisk død efter tæsk: Nu er den fjerde mistænkte anholdt

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

COVID-19 LIVE:
Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

Dagens mest læste