TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
27. aug 2022, kl. 14:20
- Mere end 30 dage gammel

Spontan beslutning ændrede Sylvesters liv

21-årige Sylvester Elvis Sørensen satte hele børneopsparingen over styr, da han fra den ene dag til den anden blev selvstændig.

  • Maja Kærhus MAKJ
    Maja Kærhus Jørgensen
    Journalist

På Danmarks mest afsides ø, Anholt, står Sylvester Elvis Sørensen. Han fører med øvet hånd skeen gennem den cremede masse, der krøller sig sammen til en kugle.

Som så mange andre unge mennesker bruger han sommeren på at lange is over disken. Alligevel er 21-årige Sylvester som de færreste på sin alder.

For mens de fleste ubekymret kan smide forklædet, når vagten er forbi, ser det noget anderledes ud for ham. Sylvester sælger nemlig ikke bare isen. Han har selv lavet den, og så ejer han Sylles Isfabrik, som han også har lagt navn til.

- Jeg kunne godt bare være startet på en uddannelse og have åbnet min isforretning senere, men man kan altid skubbe ting, og så går man glip af meget. Når man har en idé, skal man følge den, ellers tror jeg ikke, man får ført den ud i livet, siger han.

Sylles Isfabrik
Sylvester er overbevist om, at han har lært mere af at sælge is end nogen andre steder.

Sylvester er opvokset på Amager og trods sin store kærlighed til Anholt, lå titlen som selvstændig ismand på øen ikke i kortene. Men da coronapandemien spændte ben for en gammel drøm, tog han en spontan beslutning.

En nedslående besked

I flere år havde Sylvester set frem til at sætte huen på hovedet og punktum efter tre år på HHX. Den eneste skole, han nu var interesseret i, var den på ski, og derfor havde han fået en kontrakt som skiguide i Alperne.

Men en oktoberdag i 2020 fik han en nedslående besked.

Coronapandemien havde på det tidspunkt været i Danmark i mere end et halvt år, og selvom Sylvester havde håbet til det sidste, sluttede eventyret, før det overhovedet var begyndt.

- Jeg havde nok godt set den komme, men da jeg fik beskeden, var det lidt provokerende for min eksistens. Det havde været min plan og drøm i mange år, og nu stod jeg der og vidste ikke, hvor længe corona ville vare, siger Sylvester.

Sylvesters Isfabrik
Nogle smage er dyrere at lave end andre. For eksempel koster vanilje omkring 3500 kroner kiloet.

Rådvild tog han et 8-16-kontorjob. Men uden noget at arbejde hen imod eller spare op til truede vintermørket og kedsomheden med at tage over.

- Jeg kom hjem og tænkte: Nu kan jeg mærke, at jeg ikke magter at tage på arbejde igen i morgen, fortæller han.

Sylles Isfabrik
Sylvester har hele tiden haft familiens opbakning til projektet, der har kostet ham hele børneopsparingen.

Der skulle ske noget. Og inden han kunne nå at tænke to gange over det, havde han sat sig ned og med Googles hjælp oprettet en virksomhed.

I stedet for is under skiene ville han have den mellem hænderne. Han fik hurtigt et tilbud på isudstyr, men prisen på 750.000 havde nær punkteret projektet.

Fandt gammel pølsevogn

Sylvester har tilbragt mange somre på øen i Kattegat, og roen sænker sig allerede hos ham, når han går ombord på færgen. Det eneste, øen manglede, var hjemmelavet is, havde han en gang imellem tænkt.

Se, hvordan Sylvesters is bliver til.

Den flygtige tanke ramte ham igen, da han sad der og var kørt sur i det kedelige kontorjob. Og selvom det fornuftige måske havde været at søge ind på en uddannelse ligesom mange af vennerne, var Sylvester ikke klar til at binde sig til bøgerne. Han ville ud og opleve noget.

- Jeg er lidt bange for, at når den mølle først kører, så er man pludselig 50 år og har siddet på sit kontor hele sit liv. Det er det værste, jeg kunne forestille mig, siger han.

Sylles Isfabrik
Sylvester fandt en brugt vogn til 2500 kroner. En gammel afmærkning med 'Pølsebrød 3 kroner' afslørede, at det er en tidligere pølsevogn.

Så i løbet af aftenen fik han meldt sig på flere iskurser, og snart havde han også fundet en vogn til sin lille isfabrik. Og da den første krise over prisen på udstyr var afværget ved at købe brugt, begyndte forvandlingen af vognen.

Kun én ting er planlagt

Efter at have øvet sig derhjemme til den sad lige i skabet, serverede Sylvester således sin første hjemmelavede is i sommeren 2021. Det blev samtidig året, hvor han endelig kom afsted som skiguide.

- Lige nu har jeg indrettet et liv, hvor jeg laver is om sommeren og står på ski om vinteren. Og jeg har ikke et voldsomt behov for, at det behøver stoppe lige nu, siger han.

Til tider kan det dog godt stresse ham, at nogle af vennerne er færdige med deres uddannelse om fem år, mens han ikke ved, om han selv er gået i gang. 

Sylles Isfabrik
Det er kommet bag på Sylvester, hvor meget is det kræver at holde butikken kørende. På de store dage sælger han 70-80 liter.

Sylvester er dog overbevist om, at han ikke er færdig med at lære og ønsker at uddanne sig en dag. Men ikke nu.

- Især i år har jeg fundet en ro i, at det er okay. Jeg giver ikke så meget for forventningspresset fra andre, fortæller Sylvester.

Tingene behøver ikke være så timede og tilrettelagt, mener han. Men én ting ved Sylvester dog. Han skal sælge sin is på Anholt igen til næste år.

Se mere til Sylvesters liv som ung og selvstændig på Anholt her:

Del
facebook mail

Læs også

  • Ole læser til pilot

    Ole har tjent en halv million i Netto for at få sin drømmeuddannelse

    5. jun
  • Matthias vil være pilot

    Seks banker ville slukke Matthias' store drøm

    19. jun
  • Mads Rytter

    Satte sig et mål som 17-årig – nu har Mads bygget et kæmpe palæ

    3. sep

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

    Lør 08:51
  • 384570292_3564808857134025_7456791450160674041_n

    Bent er forarget: Nogen har stjålet hans reklametrailer nærmest for øjnene af personalet

  • Mikkel glemte sin vinterdepression, da han hoppede i vandet

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

  • knivstikkeri Sønderskovvej

    46-årig mand anholdt efter knivstik

  • Benny Emil

    Da Kim Larsen døde, blev Benny Emil ked af det: Nu deler han sine følelser med alle

  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

  • jes søgaard

    Professor: Regionen bliver snydt for milliardbeløb hvert år

  • det gamle rådhus Ebeltoft Rådhus

    Lukker ned: Ikonisk bygning skal renoveres

  • Psykiatri

    Psykiatrien erkender fejl efter dødsfald: - Det er stærkt, stærkt beklageligt

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet