På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole

I Norddjurs Kommune er incidenstallet lavere end i flere andre kommuner, der fra på mandag kan byde afgangselever tilbage på skolebænken. Man må kigge på den regionale helhed, lyder forklaringen fra Socialdemokratiet.

På mandag begynder afgangselever flere steder i landet at vende tilbage til grundskoler og ungdomsuddannelser.

Det gælder dog ikke i Østjylland, hvor de nuværende restriktioner er forlænget. Det ærgrer to af de gymnasieelever, der endnu engang må væbne sig med tålmodighed.

- Det er blevet udskudt gang på gang. Vi har før prøvet at være lukket ned og have hjemmeundervisning, så nu forventer jeg ikke noget for at undgå at blive skuffet, siger Julia Dam Olesen, der går i 3.g på Grenaa Gymnasium, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hendes veninde Melissa Nielsen stemmer i.

- Vi har i de foregående år oplevet de tidligere elever fejre hinanden op til studentertiden. Det går vi jo helt klart glip af lige nu, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Melissa Nielsen går også i 3.g på Grenaa Gymnasium og bor under normale omstændigheder på gymnasiets kostskoleafdeling, men da den stort set er lukket ned i øjeblikket, bor hun i stedet ved veninden Julia Dam Olesen.

Vi flytter os på kryds og tværs

I Norddjurs Kommune, hvor de to veninder går på gymnasium, ligger det såkaldte incidenstal på 30. Dermed er det lavere end i både Thisted, Jammerbugt og Ikast-Brande Kommune, hvor man gerne må åbne for afgangseleverne fra mandag.

I Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommune ligger incidenstallet lavere end i Jammerbugt, Thisted og Ikast-Brande Kommune, der fra mandag kan byde afgangselever inden for for på grundskoler og ungdomsuddannelser. Alligevel må alle de østjyske kommuner vente på genåbning.
I Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommune ligger incidenstallet lavere end i Jammerbugt, Thisted og Ikast-Brande Kommune, der fra mandag kan byde afgangselever inden for for på grundskoler og ungdomsuddannelser. Alligevel må alle de østjyske kommuner vente på genåbning.

Det kan virke ulogisk, men spørger man Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, giver det mening, når man kigger på Østjylland samlet set.

- Nord- og Syddjurs er nabokommuner med andre kommuner, der har højere incidenstal. Man kan ikke sidde og regne på den enkelte husstand. Man er nødt til at kigge på regioner, fordi vi flytter os på kryds og tværs. Der er selvfølgelig en større vekselvirkning mellem Syddjurs og Aarhus, end der er mellem Aarhus og Jammerbugt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND

Hvad er incidenstallet?

Han understreger samtidig, at partierne bag genåbningsplanen har lænet sig tæt op ad ekspertgruppens sundhedsfaglige anbefalinger.

Savner det sociale

Hos de to veninder fra Grenaa Gymnasium savner de fællesskabet og de andre gymnasiekammerater, som de har måttet undvære i flere måneder, mens den almindelige klasseundervisning har været erstattet af online løsninger.

Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium, forstår veninderne og håber, at eleverne snart kan vende tilbage til skolen fysisk.

- Jeg synes, det begynder at være kritisk. Eleverne savner det sociale og kontakten til hinanden. De gør det godt – og lærerne gør det godt online – men det er ikke det samme som at møde ind på en skole, hvor der er et godt fællesskab, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium, håber på senest at kunne åbne den 15. marts.
Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium, håber på senest at kunne åbne den 15. marts.

Den 15. marts vil Folketingets partier overveje, om man kan iværksætte en større genåbning af samfundet og herunder, om de østjyske afgangselever må komme i skole igen.

For Julia Dam Olesen og Melissa Nielsen er forventningerne helt i bund. Men håbet lever fortsat.

- Jeg ved ikke, hvor meget man skal tro på det. Men jeg håber helt klart på, at vi snart kan ses igen alle sammen, siger Melissa Nielsen. 

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter