Nytårstorsken i fare - nyt forsøg skal redde den

Et forsøg på Grenaa Havn skal skabe viden om, hvordan torsken får bedre vilkår i Kattegat.

For mange er dansk torsk en fast tradition nytårsaften, når middagen skal serveres, men det lader til, at den i år kan være i fare. 

Bestanden af torsken, som er blevet fanget i de danske farvande helt tilbage fra vikingetiden, er nemlig lige nu alarmerende lav i Kattegat langs den østjyske kyst. Så lav, at Det Internationale Havundersøgelsesråd er kommet med en anbefaling om, at der her overhovedet ikke bliver fisket efter torsk i år. 

Uddrag fra rapporten fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, hvor der står, at man anbefaler, at der overhovedet ikke skal fiskes efter torsk i Kattegat i år. Dog må der gerne fanges en mindre mængde torsk som bifangst, når der bliver fanget jomfruhummere. Kilde: Det Internationale Havundersøgelsesråd
Uddrag fra rapporten fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, hvor der står, at man anbefaler, at der overhovedet ikke skal fiskes efter torsk i Kattegat i år. Dog må der gerne fanges en mindre mængde torsk som bifangst, når der bliver fanget jomfruhummere. Kilde: Det Internationale Havundersøgelsesråd

Derfor har Kattegatcentret sammen med Grenaa Havn, energiselskabet Ørsted og Verdensnaturfonden nu sat gang i et forsøg på Grenaa Havn for at undersøge, om der lokalt kan gøres en forskel, hvis man giver havet en hjælpende hånd ved at lave kunstige levesteder til torsken. 

- Torsken i Kattegat har det ikke ret godt. Det er jo en presset bestand, og det har stået dårligt til i rigtig lang tid, så igennem mange år er det gået ned af for Kattegat-torsken, siger Søren Koops Forsberg, der er leder i skoletjenesten hos Kattegatcentret. 

Biohuts skal blive hjem for torskeyngel i Grenaa Havn 

På Grenaa Havn består den hjælpende hånd af 10 såkaldte biohuts, som håbet er, skal blive hjem for masser af torskeyngel i havnen fremover. Her kan torskene nemlig søge ly og mad, indtil de er store nok til at svømme længere ud i havet.

- Det er fordi, vi gerne vil skabe en mulighed for at formidle torsken og fiskenes rolle i økosystemet, og hvorfor de er en del af naturen her i Kattegat, siger Thomas Kirk Sørensen, der er sektionsleder hos Verdensnaturfonden, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Men gør det en forskel at sætte 10 biohuts ud?

Det er meget svært at sige, hvilken effekt de har på havneplan, men det er helt sikkert, at de er meget effektive, og hvis man sætter dem op, så flytter de ind, siger han. 

Onsdag var de i fuld gang med at sætte biohuts ned i havnen ved Grenaa.
Onsdag var de i fuld gang med at sætte biohuts ned i havnen ved Grenaa.

Lystfisker jubler: - Det er et rigtig godt projekt

Ideen er, at helt nyfødte torsk gemmer sig i de nedsatte biohuts, mens et jerngitter beskytter dem mod større fisk. 

De blev onsdag sat op på havnen i Grenaa, hvor der hos lystfiskerne på havnen blev taget godt imod ideen om bedre lokale forhold for torsk. 

Det ser ikke ud af meget. Biohuts er i grovetræk metalbure fyldt med østersskaller.
Det ser ikke ud af meget. Biohuts er i grovetræk metalbure fyldt med østersskaller.

- Det er kanonfedt. Man kan jo ikke rigtig bede om mere. Det er et rigtig godt projekt, synes jeg, lyder det fra Kim Nørgaard Tinning fra Hadsund. 

Lignende biohuts er allerede sat ud på havnen i Helsingør, hvor de har haft rigtig god effekt.

vold Horsens Nørretorv

Ung mand klinisk død efter tæsk: Nu er den fjerde mistænkte anholdt

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Tanja Lauenborg

Vil tilbage i politik

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

Dagens mest læste