TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Norddjurs

Dødeligt syg har ikke været i bad i 12 måneder, selvom det er hans store ønske

I 12 måneder har David Grønfeldt Petersen ikke været i bad i eget hjem på grund af arbejdsmiljøregler. Men hvor langt skal en kommune gå for at hjælpe en syg borger?

David Grønfeldt Petersen var tidligere meget aktiv. I dag sidder han lænket til en kørestol og må hjælpes rundt.
  • JEOT
    Jesper Ottosen
    Journalist
    Lokalreporter i Norddjurs Kommune
19. jan 2023, kl. 05:08

Personalet vimser rundt, mens David Grønfeldt Petersen stille sidder i stuen, bænket til sin kørestol. Stanken af afføring sidder tungt i luften, da både mad, toiletbesøg og søvn foregår i samme rum. 

Han kan ikke selv komme ud på sit badeværelse, og plejepersonalet mener ikke, de må hjælpe ham derud.

Sådan har det været de seneste 12 måneder, hvor David ikke har været i bad i sit eget hjem, der ligger lidt udenfor Trustrup på Djursland. I stedet får han etagevask ved sin seng. Det er, selvom varme bade ville hjælpe på hans daglige smerter.

- Det at ligge i det varme vand eller komme under en varm bruser får mine muskler til at slappe af, og jeg bliver helt afslappet, fortæller David Grønfeldt Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

ret til bad
quote
APV er vigtig, så man kan klarlægge, hvad der findes af arbejdsmiljøproblemer, og hvordan vi skal løse dem
Mariejo Christensen, faglig sekretær, FOA Randers

Han fik i oktober 2020 konstateret en hjernetumor, der ikke kan fjernes. Lægerne vurderer ham derfor som dødelig syg. 

Siden har hans sygdom gjort ham mindre og mindre mobil. I dag skal han have hjælp til at komme rundt i sit eget hjem. 

David Grønfeldt Petersen kan ikke selv komme ud på sit badeværelse, og plejepersonalet mener ikke, de må hjælpe ham derud.
David Grønfeldt Petersen kan ikke selv komme ud på sit badeværelse, og plejepersonalet mener ikke, de må hjælpe ham derud.

Arbejdsmiljøregler står i vejen

David Grønfeldt Petersen kan ikke få hjælp til at komme ud på sit badeværelse, fordi der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering, en såkaldt APV, som konkluderer, det er uforsvarligt for plejepersonalet at hjælpe ham derud.

Alzheimerforeningen
quote
Det er rigtig fornuftigt, vi har den lov, for det sætter borgerne i centrum og ikke kommunens behov
Nis Peter Nissen, direktør Alzheimerforeningen

Fagbevægelsen FOAs medlemmer møder ofte dilemmaet mellem at hjælpe en borger og passe på sig selv. 

Her er det vigtigt, at de husker arbejdspladsvurderingen, mener FOA Randers.

- APV’en er vigtig, så man som virksomhed kan klarlægge, hvad der findes af arbejdsmiljøproblemer, og hvordan vi skal løse dem, siger Mariejo Christensen, faglig sekretær, FOA Randers.

APV - Arbejdspladsvurdering

I arbejdspladsvurderingen står der blandt andet, at døren ind til badeværelset er for smal, og at transport over flere underlag (tæppe, trægulv og klinker) og dørtrin er et problem.

Desuden lægges der vægt på, at der kan opstå uhensigtsmæssige vendinger og vrid for personalet, hvis de skulle hjælpe ham på badeværelset. 

Der har forinden vurderingen været en længere dialog mellem David Grønfeldt Petersen og kommunen om mulighederne for bad. Men det har været som at løbe panden mod en mur, føler han.

- Hver gang jeg kommer med et løsningsforslag, så finder kommunen nogle andre problemer, siger David Grønfeldt Petersen.

Kommunen vurderede, at det ikke var arbejdsmæssigt forsvarligt for plejepersonalet at hjælpe David Grønfeldt Petersen fra soveværelse til bad.
Kommunen vurderede, at det ikke var arbejdsmæssigt forsvarligt for plejepersonalet at hjælpe David Grønfeldt Petersen fra soveværelse til bad.

Der skal findes en løsning

Hos Alzheimerforeningen er de ikke overrasket over, at arbejdspladsvurderinger står i vejen for borgers ønsker.

- Det er noget, vi ofte oplever i Alzheimerforeningen. Både i forhold til eget hjem når man bor på en privatadresse, men også eget hjem når man bor i en plejebolig, fortæller Nis Peter Nissen, der er direktør Alzheimerforeningen.

ret til bad
quote
Så vil det gå stærkt, før jeg ikke længere er her
David Grønfeldt Petersen

Nis Peter Nissen har fuld forståelse for, at det er vigtigt for plejepersonalet at passe på sig selv, men pointerer, at kommunerne har en omsorgsforpligtelse, der er fastsat ved lov og derfor skal ønsker ikke bare afvises.

- Det er rigtig fornuftigt, vi har den lov, for det sætter borgerne i centrum og ikke kommunens behov. Det betyder helt konkret, at kommunen er forpligtet til at finde en løsning på de udfordringer, de møder, siger Nis Peter Nissen, direktør Alzheimerforeningen.

Vil blive i hjemmet

Plejepersonalet har flere gange tilbudt David Grønfeldt Petersen at flytte fra hjemmet til en plejebolig, hvor han vil kunne få hjælp til bad. Det har han takket nej til.

- Det her er mit drømmested, det er ude på landet. Nu har jeg i mange år arbejdet i institutionsverdenen, og det bliver for sterilt for mig. Det er svært for mig at skabe de trygge, hyggelige og hjemlige rammer i sådan noget, siger David Grønfeldt Petersen.

Hvad tror du, det ville betyde, hvis du flyttede?

- Så vil det gå stærkt, før jeg ikke længere er her, siger David Grønfeldt Petersen.

David Grønfeldt Petersen har klaget over kommunens afgørelse og venter nu på svar. 

Indtil da må de hjemlige bade udeblive.

Reglerne er fulgt, og det skal politikerne ikke gå ind og blande sig i, siger udvalgsformand for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune Mads Jensen (K), som altså ikke vil forsøge at ændre på den beslutning, der er taget i kommunen. Det kan du læse mere om her.

facebook twitter mail

Læs også

  • David Grønfeldt Petersen
    David Grønfeldt Petersen

    Formand holder fast: Nej til bad er den rigtige beslutning

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej
    112

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Sundhed

    I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)
    112

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

Mest læste

Mere fra Norddjurs

lokalreporter banner mobil v3
  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok