Mand fundet død ved banegård
En ulykke er formentlig skyld i, at en mand lørdag morgen blev fundet død på Andreas Stenbergs Plads i Horsens
Sydøstjyllands Politi blev kl. 7.39 kaldt ud til en drukneulykke ved banegården i Horsens.
- En forbipasserende ser en mand ligge i vandet og anmelder det. Da vi ankommer forsøges der livreddende førstehjælp men desværre uden held, fortæller vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge vagtchefen ser det ud til at manden er druknet ved en ulykke.
- Der er ikke noget, der tyder på, at han har slået sig. Havde der været et slag, havde vi undersøgt det, for så kunne det have været en forbrydelse, men der er ingenting, siger Jørn Lindhardt, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Arno Rindahl Petersen fortæller, at der på Andreas Stenbergs Plads, findes et lillebitte vandhul, som manden altså er druknet i.
Politiet har identificeret den 50-årige horsensianer og kontaktet de pårørende.
Læs også