Kontorfolk skal coronateste sundhedspersonale i østjysk kommune

Det administrative personale i Horsens Kommune skal på frivillig basis fra uge 48 stå for at coronateste deres sundhedsfaglige kolleger.

Indtil nu har det været Region Midtjyllands testbiler, der har stået for de løbende coronatest af sundhedspersonalet i de østjyske kommuner.

Men fra i mandags den 26. oktober er det blevet kommunernes egen opgave at teste sundhedspersonalet. En opgave Horsens Kommune har en helt særlig løsning på.

De har nemlig planer om, at det er det administrative personale, som for eksempel sekretærer og regnskabsfolk, der skal oplæres til på skift at køre rundt i kommunen og teste sundhedspersonalet for COVID-19.

- Hvis vi skal trække 50 mand ud af plejepersonalet, så får vi svært ved at løfte opgaverne. Derfor gør vi de kolde hænder varme ved at oplære de administrative til at teste deres sundhedsfaglige kolleger, siger økonomi- og administrationschef i Horsens Kommune Søren Grotkjær til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er i første omgang sundhedspersonalet, der skal bemande kommunens testbil, men det er planen, at den skal være bemandet af administrative medarbejdere fra uge 48.

Rådhuspersonale skal frigøres to dage om måneden

Horsens Kommune har indtil videre 41 administrative medarbejdere, der har meldt sig frivilligt til at bemande testbilen.

Kommunen har oprettet en vagtplan, hvor det administrative personale i faste rul skal frigøres fra deres normale opgaver to dage om måneden for at bemande testbilen.

- Det er hovedsageligt rådhuspersonale såsom regnskabsfolk, økonomimedarbejdere, fagkonsulenter, sekretærer og den slags. Faktisk alle administrative, der kan prioritere sine opgaver, så de kan frigøres to gange om måneden, siger økonomi- og administrationschef i Horsens Kommune, Søren Grotkjær, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kommunen skal bruge 50 medarbejdere, for at de administrative kan nøjes med at skulle frigøres to dage om måneden. De forsøger derfor at få flere frivillige til at melde sig.

- De administrative opgaver er også vigtige, og vi skal sikre, at vi kan dække alle opgaverne i kommunen. Vi håber på, at vi kan ordne det her på ren frivillighed. Vi løfter i flok i Horsens Kommune, siger Søren Grotkjær.

Så længe COVID-19-smitten er aktiv, forventer Horsens Kommune, at medarbejdere, der varetager pleje- og omsorgsopgaver i forhold til borgerne, skal testes regelmæssigt.

Og det er forventningen, at man lige så længe kan bemande testbilen med kommunens administrative personale.

larsIMG_0253

play Det skal være slut med buræg, mener minister: Ægproducent kalder det populisme

politibil20181215-024410-L-1920x1281we

Fest i klub blev opdaget: Gæster flygtede fra politiet

modermærkekræft hudkræft modermærker

Fejl i måling af modermærker: Otte patienter fejlbehandlet

Aarhus Arrest Lisbet Nielsen Bjarne Østergaard Madsen selvmord arkivfoto 2009

Terrorsigtet blev nedværdiget af personale i fængsler

Gråvejr regnvejr regn

Grå og våd weekend venter østjyderne

Skovgårdsparken er ikke længere på regeringens ghettoliste

Skovgårdsparken er strøget af ghettolisten: Parviz risikerer stadig at miste sin bolig