TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
Livsstil Favrskov

Kro hitter med nyt koncept: - Det findes bare ikke andre steder

To dages vandretur på stier langs Gudenåen hitter, efter en kroejer har opfundet den lidt alternative pilgrimsrejse, Krominoen.

Krominoen består af en dag med 21 kilometers vandring og en dag med yderligere 14 kilometers gåtur.
Krominoen består af en dag med 21 kilometers vandring og en dag med yderligere 14 kilometers gåtur. Foto: TV2 ØSTJYLLAND
  • thma
    Thomas Medom Marcus
    Journalist
    Lokalreporter i Favrskov Kommune
01. jul 2021, kl. 13:03
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hjemmebagt kage og kaffe, en tre-retters luksus menu og overnatning med udsigt til Gudenåen.

Det er ikke, hvad man plejer at forbinde med Caminoen og de lange vandreture, der hænger sammen med den.

Men lidt nord for Silkeborg, i Kongensbro, har ejeren af Kongensbro kro, Christian Andersen, leget lidt med ordene og skabt en lokal version af den kendte pilgrimsrejse, nemlig ”Kro”minoen.

Rune Birkemose Jakobsen
Læs også:
Rune har kæmpet for støjskærm i årevis – nu sker der noget

- Ideen lå faktisk i vindueskarmen i et par år, men så kom coronanedlukningen, og det gav os anledning til at få ryddet op i papirerne, siger kroejeren til TV2 ØSTJYLLAND.

En anderledes julegave

Nogle af de gæster, der i disse dage oplever Krominoen er Jette Andersen og hendes mand, Jørgen Andersen, fra Aalborg.

- Vi er her, fordi vi fik turen i julegave af en af vores drenge. Han synes, at vi skulle have sådan en luksustur, i stedet for at gå en tur hvor vi bor på herberge nede i Spanien, siger Jette Andersen.

Ægteparret Jette og Jørgen Andersen har tidligere gået Caminoen, men de kaster sig nu ud i den mere luksuøse østjyske udgave.
Ægteparret Jette og Jørgen Andersen har tidligere gået Caminoen, men de kaster sig nu ud i den mere luksuøse østjyske udgave. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Parret har tidligere gået Caminoen i det nordvestlige Spanien, og det er det samme, de nyder ved Krominoen.

- Det er naturen, og det at bevæge sig. På Caminoen er der en ro, selvom der er mange mennesker dernede, så kan vi alligevel gå alene. 

- Det er en pragtfuld natur at gå langs Gudenåen. Der kan ikke være noget skønnere, siger Jørgen Andersen.

Og Jette Andersen supplerer hendes mand.

- Vi får også noget motion. Det trænger vi til, siger Jette Andersen.

Trækstien tiltrækker gæsterne

Men selvom krogæsterne ankommer om morgenen, bliver givet en madpakke, og derefter kørt 21 kilometer væk fra kroen, er Krominoen ikke bare en hård vandretur langs skøn natur.

Når gæsterne kommer hjem til kroen, venter der eftermiddagskaffe. Derudover får de en 3-retters menu og en god nats søvn, inden de dagen efter skal ud på en 14 kilometer lang vandretur til Tange vandkraftværk. Efter det, venter endnu en aften med lækker mad og overnatning på kroen, inden opholdet er slut.

Smukfest
Læs også:
Festival blæst bagover: Billetter udsolgt på 18 minutter

Siden åbningen af Krominoen, for omkring et år siden, har der nu været flere tusinde gæster igennem ruten.

- Det er helt vildt populært. Vi er meget glade og taknemmelige. Det har også gjort, at vi er kommet rigtig godt igennem denne her coronanedlukning, siger ejer af Kongensbro kro, Christian Andersen.

Kroejer Christian Andersen kom på idéen til Krominoen for omkring 3-4 år siden.
Kroejer Christian Andersen kom på idéen til Krominoen for omkring 3-4 år siden. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Trækstien, som de vandrende går på langs Gudenåen, strækker sig fra Randers Fjord til Silkeborg, og blev oprindeligt brugt af handlende og deres heste, til at trække pramme mellem byerne.

Konceptet uddøde, da jernbanen kom, men nu er trækstien blevet renoveret i 2020. Og det har givet mulighed for de mange gæster, til at opleve trækstien på ny.

- Det er bare et specielt stykke natur, og der er ikke andre steder i Danmark, hvor man kan gå sådan en strækning langs en å. Det findes bare ikke andre steder, siger kroejeren.

Krominoen skuffer ikke

Det garvede Caminoægtepar Jette og Jørgen Andersen gør status på deres tur langs Gudenåen, efter de første 21 kilometer.

- Det var den bedste julegave, vi kunne få overhovedet, siger Jette Andersen.

Imens han nyder en tre-retters menu på kroen, er Jørgen Andersen heller ikke skuffet over gaven fra deres søn.

Læs også:
Gæt sangen: Organist i fodboldhumør i kirken

- Vi kunne godt mærke, at det var noget tid siden, vi har været ude og vandre. Vi var glade for, at det ikke begyndte at regne. Det har været en pragtfuld tur, siger han.

I morgen venter den knap så lange tur på 14 kilometer til Tange vandværk, og det tror ægteparret bliver en lige så god oplevelse.

- Det glæder vi os til. Vejrudsigten lover heller ikke regn i morgen, siger Jette Andersen. 

facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • Træt af tissemænd og tissekoner: - De er ikke specielt attraktive

  • Mai Bakmand profilbillede

    Mais søn begik selvmord: - Jeg ville ønske, jeg ikke havde presset ham i skole

  • sophia evald jobkollegiet

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • Kim Lykke Petersen
    Erhverv

    Kim skal fiske med store huller i garnet: Jeg går fallit

  • Lars Østergaard
    Lars Østergaard
    Sundhed

    Er du hoppet på forkølelses-myter? Lars Østergaard afliver dem på stribe

  • butiik Randers
    butiik Randers
    Forbrug

    Melder alt udsolgt: Nu lukker dagligvarebutik før tid

  • arla mælkekasser
    arla mælkekasser
    Erhverv

    Mejerigigant med kæmpe vækst

  • hundetis foran butik
    Samfund

    Beatriz mødes af klamt syn: - De er ligeglade

  • 190321 Demo Havneudvidelse 1930 Still
    190321 Demo Havneudvidelse 1930 Still
    Samfund

    Kæmpede mod udvidelse: - Nedtur af dimensioner

  • David på vej i bad
    David på vej i bad
    Sundhed

    Davids første bad i et år: - Hold kæft, hvor var det rart

  • 20220203-164754-L-7302x4868ma
    20220203-164754-L-7302x4868ma
    Samfund

    Nu er aftalen på plads: Så stor bliver havneudvidelsen

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok